Vidensbank og formidling til praksis
Videnscenteret samler og formidler eksisterende viden om udsatte børn, unge og deres familier. Videnscenteret vil gøre den eksisterende viden lettilgængelig og anvendelig, sådan at det bliver nemmere at bruge den viden i praksis i det børnesociale arbejde, og at den i større udstrækning bygger på systematisk viden.
På denne side har vi samlet en oversigt over VIVEs udgivelser om udsatte børn og deres familier. Vi har også en side over aktiviteter samt en kontaktside, der beskriver den dialog, vi gerne vil have med praktikere på området.
Hjemmesiden vil løbende blive udbygget med oplysninger om nye vidensopsamlinger og formidlingsaktiviteter - bl.a. webinarer og seminarer - som vil blive udbudt i Videnscenteret.
Rådgivning og kompetenceudvikling
Videnscenteret skal desuden styrke kommunernes arbejde med en reel inddragelse af barnets stemme og perspektiver gennem rådgivnings- og workshopforløb. Det er opgaver, som især ligger i regi af Socialstyrelsen og Børns Vilkår.
Generelt om centeret
Videnscenteret er et center 'uden mure' og et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Børns Vilkår og VIVE. Det blev formelt åbnet og indviet 16. juni 2021. Åbningswebinaret fra den begivenhed kan ses her.
På videncenterets egen webside er der flere oplysninger om centerets formål og tilbud, herunder hvordan kommuner kan søge om rådgivnings- og kompetenceforløb.