Vidensområder
Camilla har bred erfaring med anvendelsesorienterede analyser, der har til formål at skabe ny og brugbar styringsinformation til centrale offentlige aktører. Hendes primære arbejds- og vidensområder ligger inden for kommunernes økonomiske styring i et sammenlignende perspektiv, hvor hun har stor indsigt i det specialiserede voksenområde og dagtilbudsområdet.
Camilla har stået i spidsen for en lang række undersøgelser på det specialiserede voksenområde. Undersøgelserne har blandt andet belyst kommunernes udgifter, enhedsudgifter og aktiviteter samt deres tilbudsstruktur på området. Hun har også beskæftiget sig med at vurdere kvantitative socialdatas kvalitet og sammenlignelighed.
Derudover har Camilla været ansvarlig for en række komparative analyser af kommunernes personaleforbrug og enhedsudgifter på dagtilbudsområdet.
Metoder
Camilla benytter sig både af kvantitative og kvalitative metoder i sine undersøgelser. Ofte anvender hun en kombination af registeranalyser, spørgeskemaer, interview og workshops.
Baggrund
Camilla er uddannet cand.scient.pol. og har i mange år arbejdet med analyser af kommunernes økonomi og opgavevaretagelse. Hun har siden 2006 været ansat i det daværende KREVI, senere KORA og nu VIVE.