Arbejdsområder
Gunvor Christensen har en stor ekspertviden om de centrale forskningsmæssige problemstillinger samt fremtrædende politiske syn på boligområdet. Hun har stået i spidsen for en række store effektmålinger af boligsociale indsatser. Her har Gunvor Christensen blandt andet undersøgt tryghed, trivsel og sammenhængskraft samt årsager til effektive udsættelser; det vil sige, hvor lejere sættes ud af deres bolig.
Aktuelt beskæftiger Gunvor Christensen sig med omdannelsen af hårde ghettoer. Hun undersøger forekomsten af velfærdsinstitutioner som fx dagtilbud, skole og nærpoliti, og hvordan disse institutioner udvikler sig sammen med omdannelsen af de hårde ghettoer. Det dækker især over udvikling på skolerne i forhold til elever og ansatte.
Metoder
Gunvor Christensen arbejder både med kvantitative og kvalitative data.
Baggrund
Gunvor Christensen er en erfaren projektleder, Hun har ledet mangeårige forsknings- og evalueringsprojekter, der indbefatter samarbejde med andre forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer. Projekterne har primært været for ministerier, fonde, kommuner og boligorganisationer. Gunvor Christensen har en ph.d. i sociologi.