Arbejdsområder
Kirstine Karmsteen interesserer sig for frontlinjemedarbejderes arbejde samt borgernes møde med frontlinjemedarbejdere, særligt udsatte og anbragte børn og unge og deres forældre.
Kirstine forsker i sit ph.d.-projekt i, hvordan myndighedsrådgivere skaber mening i deres praksis inden for de ofte dilemmafyldte rammer, der er for dette arbejde.
Metoder
Kirstine Karmsteen arbejder med etnografisk metode og med forskellige kvalitative metoder som deltagerobservation, semistrukturerede interview og fokusgrupper.
Baggrund
Kirstine Karmsteen er uddannet cand.scient.pol. og er som ph.d.-studerende tilknyttet statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med analyser og evaluering på socialområdet i en årrække. I perioden 2010-2019 har Kirstine været ansat som analytiker, videnskabelig assistent, specialeskriver og studerende i ViVE/det tidligere SFI. Hun har desuden været tilknyttet Ankestyrelsens analyseenhed som praktikant i 2013.