Arbejdsområder
Maya Christiane Flensborg Jensens vidensområde dækker både beskæftigelses-, psykiatri-, social- og ældreområdet. Hun har et særlig fokus på de organisatoriske, ledelsesmæssige og fagprofessionelle udfordringer, muligheder og dilemmaer der opstår, når nye måder at udføre arbejdet på, fx rehabilitering eller recovery, introduceres. Hun undersøger dagligdagen i offentlige organisationer, og hvordan ledelse og medarbejdere balancerer mellem hensyn, logikker og krav, der nogle gange er overlappende – andre gange i konflikt med hinanden. Eksempelvis kravet om kvalitet og effektivisering.
Metoder
Maya Christiane Flensborg Jensen har både erfaring med kvantitativ og kvalitativ metode. Kvantitativt har hun erfaring med spørgeskemaundersøgelser. Kvalitativt har hun arbejdet med både observationer, fokusgrupper og individuelle interview. Desuden har hun også erfaring med litteraturstudier.
Baggrund
Maya Christiane Flensborg Jensen er uddannet i offentlig administration og psykologi fra Roskilde Universitet. Hun har i en årrække arbejdet som arbejdsmiljøkonsulent i TeamArbejdsliv og har før hendes ansættelse hos VIVE skrevet en ph.d. på Institut for Organisation på CBS.