Arbejdsområder
Mette Friis-Hansen har bred erfaring med at koordinere interventionsstudier om dagtilbud og grundskoler samt familierettede indsatser. Studierne har til formål at skabe ny viden for praktikere. Hendes tidligere beskæftigelse som pædagog medvirker til, at hun har stor indsigt i, hvad der i praksis kan gøre en forskel.
Metoder
Mette Friis-Hansen arbejder med at koordinere randomiserede, kontrollerede studier (RCT). Hun har også stor erfaring med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt forskellige respondentgrupper, men særligt på folkeskoleområdet.
Baggrund
Mette Friis-Hansen er uddannet pædagog og Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi fra Aarhus Universitet i 2009. Tidligere har Mette Friis-Hansen i 9 år arbejdet som pædagog i en integreret institution på 0-6-årsområdet, inden hun tog sin kandidatgrad. Hun har herefter været ansat som forskningsassistent på Aarhus Universitet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Her bidrog Mette Friis-Hansen blandt andet til gennemførelse af flere RCT på uddannelsesområdet.
Mette Friis-Hansen blev ansat på SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i 2012, som senere blev til VIVE. Her har hun primært beskæftiget sig med koordinering og gennemførelse af dataindsamlinger i RCT på uddannelses- og familieområdet.