Arbejdsområder
Rasmus Tue Pedersen forsker først og fremmest i borgernes politiske holdninger, viden og adfærd, herunder, hvilke faktorer der påvirker borgerne på disse områder. Samtidig forsker Rasmus også i de danske politikere, herunder deres syn på politik, deres arbejdsforhold og deres løn.
Rasmus har i sin forskning og analyser blandt andet belyst en lang række emner og problemstillinger inden for områderne politisk adfærd og politisk psykologi. Han har blandt andet ledet forsknings- og analyseprojekter om, hvorledes framing og statistisk information påvirker borgernes holdninger, den politiske styring og ledelse af de danske kommuner, politisk polarisering, danske borgeres syn på lokaldemokratiet, medieeffekter under valgkampe, politisk polarisering, folkeafstemninger og digital chikane af politikere.
Metoder
Rasmus Tue Pedersen har særlig ekspertise inden for spørgeskemaundersøgelser og brugen af eksperimenter i spørgeskemaer. Han har stor erfaring med både simple og komplicerede eksperimentelle designs i spørgeskemaer. Derudover laver han også registerbaseret forskning og har også stor erfaring med kvantitativ indholdsanalyse af tekster, kvalitative interviews og litteratur reviews.
Baggrund
Rasmus Tue Pedersen har læst Statskundskab fra Københavns Universitet. Han har en ph.d. i Statskundskab fra 2014, og før han kom til VIVE i 2018, var han forsker ved Københavns Universitet og Copenhagen Business School.
Forud for hans forskerkarriere arbejdede Rasmus som fuldmægtig i Videnskabsministeriet og har derudover været konsulent i et privat konsulenthus. Han har derfor også en stor viden om videregående uddannelser og forskningsverdenen – både udefra og indefra.