Voldsomme forældrekonflikter og dårlig børnetrivsel i en tredjedel af Statsforvaltningens forældreansvarssager

Mor og far beskylder gensidigt hinanden for at være dårlige forældre. Den ene eller begge forældre mangler indfølingsevne og drager ikke omsorg for barnet. Der er psykisk sygdom, misbrug eller vold i familien. Forældrene har kun kendt hinanden kort tid, inden de fik et barn og kan ikke samarbejde om at tage vare på det. Barnet har fysiske eller psykiske udfordringer, som forældrene er helt uenige om tilgangen til.

Det er nogle af de elementer, der kan være til stede i de meget konfliktfyldte forældrean-svarssager, der behandles i Statsforvaltningen. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at disse sager udgør ca. 30 pct. af alle de forældreansvarssager, der hvert år oprettes i det familieretlige system. De mest alvorlige 10 pct. er sager, hvor der forekommer fysisk eller psykisk vold, hvor næsten ingen forældre kan håndtere samarbejdet, og hvor mange børn er i alvorlig mistrivsel.

Langtrukne sager har store omkostninger

Formålet med undersøgelsen er at indkredse, hvad der kendetegner de komplekse sager, så de kan identificeres og behandles rigtigt fra starten og ikke får lov at versere hos myndighederne i årevis.

I undersøgelsen analyseres 23 sådanne langtrukne sager. I påfaldende mange af familierne har børnene særlige behov, og ofte har sagsforløbet haft store omkostninger for både børn og forældre.

Analysen viser dog også, at sagerne ikke kun er svære på grund af forhold i familierne. Det er også en væsentlig faktor, at Statsforvaltningen og det kommunale system ofte ikke formår at koordinere og dele viden om de tilbud og tiltag, de giver familierne.

Undersøgelsen påpeger desuden, at idealet om det ligeværdige forældreskab undertiden kommer til at skygge for børnenes behov, når sagerne behandles i det familieretlige system: Man går til sagen med et mål om, at forældrene skal samarbejde, også i sager, hvor der tydeligvis ikke er basis for det, og det kan skabe ulykkelige situationer.

Muligheder for screening

Seniorforsker Mai Heide Ottosen har ledet undersøgelsen, og hun ser et potentiale for at opbygge screeningværktøjer, der kan opfange sagerne tidligt i forløbet.

”Baseret på undersøgelsen kan vi pege på en række risikofaktorer hos familierne, som bør tænde alarmknappen, når sagen rammer det familieretlige system. Det er fx forekomsten af vold og psykisk sygdom i familien, længden af parforholdet mellem forældrene, deres ressourcer, og om børnene har særlige behov. Dertil kommer, at der er behov for et langt mere udstrakt samarbejde og bedre videndeling mellem de forskellige myndigheder, der møder familierne,” siger Mai Heide Ottosen.