Kontakt
Anbragte børn og unge klarer sig gennemgående langt dårligere i skolen end andre børn og har oftere brug for skolestøttende indsatser. Og her kan den indledende udredning af barnets støttebehov gøre en forskel, viser en ny undersøgelse fra VIVE, som er støttet af Det Obelske Familiefond.
Bedre kognitiv formåen
I undersøgelsen har forskerne fulgt to grupper anbragte børn mellem 6 og 14 år, der alle har modtaget den skolestøttende indsats LUKoP. LUKoP står for Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik og er en individuelt tilrettet indsats, hvor et team af bl.a. lærere, plejeforældre og en psykolog arbejder sammen for at støtte barnet.
Undersøgelsen viser, at de børn, hvis indsats blev tilrettelagt på baggrund af en udredning, hvor metoden dynamisk assessment indgik, forbedrede deres kognitive formåen markant. Børnene opnåede en gennemsnitlig forøgelse af deres IQ og blev fx bedre til at bearbejde ny information og løse abstrakte problemer – og de udviklede sig mere på området end en tilsvarende gruppe børn, der modtog en indsats med udgangspunkt udelukkende i en konventionel udredning.
Når det gælder de faglige færdigheder, har udredningsmetoden kun spillet en lille rolle – og her er det de børn, der modtog en konventionel udredning, der har oplevet en forskel: De blev hurtigere til læsning af enkelte ord end de børn, der var blevet udredt med dynamisk assessment.
Interventionen starter i udredningen
Dynamisk assessment adskiller sig fra en konventionel udredning fx med IQ-test ved ikke kun at vurdere barnets kognitive færdigheder, som de er lige nu, men også indhente viden, der kan bruges til at afgøre, hvilken type støtte barnet vil få mest gavn af. Metoden afdækker især, hvordan barnet lærer nyt og løser opgaver – og den information gør altså en forskel for det videre forløb, viser undersøgelsen.
”I undersøgelsen finder vi, at dynamisk assessment giver større fokus på børnenes ind-læringsmæssige forudsætninger – og på, hvordan de nære voksne kan understøtte barnets kognitive udvikling både i skolen og i hjemmet ved bl.a. at guide barnet og give det struktur i udfordrende situationer. Samtidig er det også tydeligt, at en styrkelse af børnenes kognitive formåen ikke automatisk omsættes til faglige færdigheder. Selvom styrket kognitiv kapacitet er et vigtigt fundament for faglig læring, skal faglige kompetencer i sig selv indlæres og trænes – og for børn med store faglige udfordringer kræver det de rette økonomiske rammer. Det er dog yderst positivt, at børnene har udviklet deres kognitive funktioner gennem indsatsen, for det fundament skal børnene jo stå på i deres fremtidige indlæring,” siger Misja Eiberg, der er leder af projektet.