Kontakt
Danmark har i mere end 20 år haft en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 40 år. I 2017 er målsætningen blevet ændret, så målet nu er, at 90 % skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Men på landsplan er det kun omkring 84 % af de 25-29-årige, der i dag har en ungdomsuddannelse.
VIVEs kommunetal viser, at det varierer meget på tværs af kommunerne, hvor mange unge der har en ungdomsuddannelse. Der tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i yderkommunerne tager en ungdomsuddannelse, men sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender hjem til fødeegnen igen.
”Når mange unge fra yderkommunerne vælger at flytte til de større byer, så betyder det, at yderkommunerne kun i begrænset omfang høster frugterne af deres succes med at leve op til de nationale målsætninger om ungdomsuddannelse,” forklarer Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.
Kommuner skal ruste elever til ungdomsuddannelserne
Det er ikke kommunerne selv, der har ansvaret for at drive ungdomsuddannelserne. Alligevel er ungdomsuddannelserne et vigtigt politisk område for kommunerne.
”Kommunerne har via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen et ansvar for at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en central aktør i ungdomsuddannelsespolitikken,” siger Kurt Houlberg.
Han understreger, at det kræver mere dybdegående analyser at forklare, hvorfor der er så markante forskelle på, i hvilke kommuner de unge tager en ungdomsuddannelse. Tallene viser heller ikke, hvilken type ungdomsuddannelse de unge tager, og hvorfor nogen sidenhen flytter.
”Det kan tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner,” giver Kurt Houlberg som bud på flyttemønstrene.
Danmarkskort over unges flyttemønstre og ungdomsuddannelse
De unges flyttemønstre kan tydeligt aflæses på Danmarkskortene herunder. Begge kort viser, hvor mange af de 25-29-årige der i 2016 havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, Den eneste forskel på de to kort er, at de 25-29-årige på det ene kort er fordelt efter, hvor de bor i dag, mens de på det andet kort er fordelt efter, hvor de boede, da de var 15 år.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Fakta om kommunetal
VIVEs kommunetal er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank.
Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og blive orienteret om kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Nyhed
Velfærdsfagenes image skal ændres, hvis unge skal søge uddannelserne
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Playing the system
- Nyhed
Restricted Childhood, Interrupted Youth