Kontakt
Da den første version af SØM blev offentliggjort i januar 2018, var modellen først og fremmest rettet imod at regne på økonomien i sociale indsatser over for udsatte voksne og voksne med handicap. Men fra politisk side har der været et stort ønske om, at SØM også kunne bruges på børn og unge-området. Det ønske er nu indfriet, da en udvidelse af modellen gør det muligt at regne på indsatser målrettet udsatte børn og unge.
- Det nye ved modellen er, at den nu indeholder viden om økonomiske konsekvenser inden for eksempelvis specialundervisning, ungdomsuddannelse og sociale foranstaltninger for børn og unge. Det gør det muligt at regne på økonomien i indsatser over for udsatte børn og unge, fortæller projektchef i VIVE Rasmus Højbjerg Jacobsen, som har stået i spidsen for udviklingen af SØM.
Helt konkret betyder det, at en kommune for eksempel kan få et bud på de budgetøkonomiske konsekvenser ved en indsats over for børn anbragt i plejefamilier, hvor formålet med indsatsen er at undgå institutionsanbringelse.
SØM giver ingen endegyldige svar
SØM på børn og unge-området bør ligesom på voksenområdet ses som et redskab, der kan give en kommune eller en anden aktør på det sociale område indsigt i den forventede økonomi i indsatser. Men SØM giver ikke det endegyldige svar på, om indsatsen er en god investering eller ej.
- Det handler jo om mennesker, og økonomien i konkrete indsatser vil afhænge af de præcise individer, som er med i indsatsen. Men SØM er et godt bud på en model til at vurdere det økonomiske perspektiv i indsatser over tid, og denne viden kan være et vigtigt input, når kommunerne skal tage beslutninger om, hvilke indsatser der skal igangsættes eller videreføres for en udvalgt målgruppe, forklarer Rasmus Højbjerg Jacobsen.
Han understreger, at det er kommunernes eget ansvar, at beregningen i den konkrete kommune bygger på de korrekte lokale forudsætninger – og dermed giver det mest retvisende resultat. For det vil altid være brugeren, der har viden om den konkrete indsats, som SØM skal regne på.
Muligt at se beregninger fordelt på forvaltninger
I den nye version af SØM er der desuden indbygget en funktion, hvor kommunerne har mulighed for at se et bud på resultaterne af en beregning fordelt ud på de kommunale forvaltninger.
- Det er et ekstra tilbud til kommunerne, som kan være med til at understøtte dialogen på tværs i kommunen, når man kan se omkostninger og økonomiske konsekvenser fordelt ud på de enkelte forvaltninger, siger direktør Mette Bøgelund fra Incentive, som har stået i spidsen for udviklingen af modellens brugerflade.
Mere fra samme undersøgelse
- Rapport
VIVE udvikler prototype for indsats på tværs af sektorer i socialpsykiatrien
- Undersøgelse i gang
VIVE undersøger, hvordan kommunerne arbejder systematisk med værdighed i ældreplejen
- Rapport
Der er ingen simpel forklaring på det kønsopdelte arbejdsmarked
- Videnskabelig artikel
Samskabte recovery-kurser: hvorfor falder nogen fra? Eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer for frafald
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Rapport
Flere ældre skal deles om færre plejeboliger
- Nyhed
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer
- Undersøgelse i gang
Hvilke effekter har det forebyggende angstprogram FRIENDS på angstsymptomer hos børn og unge?
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Lovende resultater af kompetenceudvikling i engineering