En ny undersøgelse fra VIVE kortlægger, hvor meget omsorgen for de mest udsatte danskere koster samfundet – ikke kun i form af sociale indsatser, men også, når de bliver syge, begår kriminalitet eller på anden måde kommer i berøring med velfærdssystemet.
Undersøgelsen er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond. Den afdækker brugen af velfærdssystemet blandt godt 280.000 danskere, der i perioden fra 2010 til 2014 blev ramt af psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller hjemløshed. Det svarer til cirka 7 procent af befolkningen.
Få får individuel social støtte
Undersøgelsen viser, at en række sociale indsatser under serviceloven kun gives til en relativt lille andel af de socialt svageste danskere. Det gælder individuel social støtte i borgerens eget hjem, sociale aktivitetstilbud og forskellige former for botilbud. Den mest brugte indsats er individuel social støtte – også kaldet bostøtte. Men blandt de svageste borgere, som både er psykisk syge, har et misbrug og andre problemer, er det under hver femte, der modtager denne form for støtte.
”Registerundersøgelsen bygger på tal fra 2014, og vi ved, at der sker meget på området i disse år, bl.a. med udvikling af nye støtteformer. Alligevel er tallet forbavsende lavt, og det tyder på, at der er et stort potentiale for investeringer her”, siger seniorforsker Lars Benjaminsen, der er undersøgelsens hovedforfatter.
Bruger sundhedsvæsenet meget
Undersøgelsen viser også, at de mest udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet langt mere end den øvrige befolkning. I løbet af 2014 blev 8 pct. af alle 40-59-årige danskere fx indlagt på sygehuset for at få behandlet en fysisk sygdom. Det samme gjaldt hele 45 pct. af de svageste borgere i aldersgruppen – mennesker, der både har en psykisk lidelse, et misbrug og andre problemer.
”Relativt få af de svageste danskere får en individuel social støtte, men rigtig mange af dem søger hjælp i sundhedsvæsenet, simpelthen fordi de har et dårligere fysisk og psykisk helbred end gennemsnittet. Vi kan ikke med denne undersøgelse sige, at der er en sammenhæng mellem de to forhold, men det er ikke urimeligt at formode, at behovet for for eksempel somatiske indlæggelser ville være mindre i den her gruppe, hvis de sociale indsatser var mere udbredte”, siger Lars Benjaminsen.
Samspil mellem social- og beskæftigelsesområdet
Tallene viser, at omkring halvdelen af alle borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har tegn på udsathed i form af for eksempel psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Selv blandt mennesker med komplekse problemer, er der imidlertid nogle, der formår at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Der er behov for at samtænke de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, så man kan hjælpe flere af de udsatte borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, med at få et arbejde, siger Lars Benjaminsen fra VIVE.
Forskellige tilgange modarbejder hinanden
Undersøgelsen har også en kvalitativ del, som er blevet udarbejdet af professor på CBS, Nanna Mik-Meyer og offentliggjort i bogen ”Fagprofessionelles møde med udsatte klienter”, som udkom i januar måned i år.
Bogen peger på konsekvenserne af den betydelige opsplitning mellem forskellige dele af de indsatser, som er målrettet de udsatte borgere. Det gælder både de sociale indsatser, de behandlingsmæssige indsatser, og de beskæftigelsesrettede indsatser.
Ofte er der tale om systemer, der hver især arbejder ud fra forskellige og ofte uforenelige tilgange, der skaber modsætninger og dilemmaer i indsatsen for borgeren.