Skoleledere efter reformen: Stor handlefrihed, men for mange kommunale projekter

Tidligere undersøgelser fra VIVE konkluderer en stadig stærkere kommunal målstyring, men også en detailstyring af, hvordan skolerne skal nå de enkelte mål (se Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år og Midtvejs i folkeskolereformen) . Denne øgede styring på både mål og midler går til en vis grad imod reformens intentioner om øget ledelsesrum til skolernes ledelse.

Denne rapport ser nærmere på, hvordan skolelederne vurderer deres handlefrihed i årene efter reformen. Undersøgelsen giver derudover en række perspektiver på udviklingen i skoleledernes rolle som pædagogisk leder.

Undersøgelsen peger på to centrale temaer for skolelederne:

1. Skolelederne ser deres handlefrihed som betydelig. Det sker til trods for, at kommunerne ifølge skolerne nu i langt højere grad styrer de enkelte skoler. Styringen opfattes i stigende grad som udfordrende, fordi den mindsker skolelederens egen mulighed for at sætte dagsordenen.
2. Den pædagogiske ledelse er mange steder blevet mere datadrevet. At være datadrevet betyder, at skolelederen i større grad end tidligere anvender test og resultater som omdrejningspunkt for den pædagogiske ledelse. Når det gælder udviklingen i skolelederens involvering i klasseundervisningen og de enkelte undervisningsforløb, fremstår udviklingen på områderne fra 2015 til 2017 uændret.

Ledelsesvilkår og handlefrihed

En central hensigt med reformen er at øge skoleledernes handlefrihed. Analysen viser, at skolelederne oplever en betydelig handlefrihed til at forme deres respektive skoler og til at implementere folkeskolereformen. Handlefriheden udfordres dog særligt af de mange kommunale projekter og indsatser, som skolerne bliver involveret i. De mange projekter og indsatser tager tid fra de opgaver, som skolelederen selv finder relevante på den enkelte skole. Derfor er et første opmærksomhedspunkt, at kommunen og skolerne diskuterer skolernes behov for at få ”ro” til at realisere reformen.

Endvidere oplever flere skoleledere end tidligere oplever, at særligt målstyringen af skolerne i nogle henseender er for detaljeret og for omfangsrig, ligesom enkelte mål vurderes at være uden gavnlig betydning for skolen og skoleledelsen. Et andet opmærksomhedspunkt er derfor, at kommunen i dialog med skolerne i større omfang skal opsætte meningsgivende og relevante mål for skolernes arbejde.

Pædagogisk ledelse

En anden central hensigt i reformen er at udvikle og styrke den pædagogiske ledelse. De interviewede skoleledere vurderer, at de under reformen i større grad anvender elevernes resultater i det pædagogiske arbejde end før reformen. Denne udvikling bekræfter også andre nyere kvantitative undersøgelser fra VIVE (se Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år og Gør skoleledelse en forskel?) Denne undersøgelse peger lige som førnævnte undersøgelse også på en beskeden udvikling i de ledelsesaspekter, som gælder skoleledelsens observationer af undervisningen, brugen af feedback og konkrete samtaler med lærerne om undervisningen. Analysens tredje opmærksomhedspunkt er at skabe et større rum til den pædagogiske ledelse.

Baggrund

Folkeskolereformen skal understøtte elevernes læring og trivsel samt øge tilliden til folkeskolen. Reformen rammesætter en ny skoledag med en række krav og regler til undervisningen. Her har skolelederne et ansvar i forhold til at realisere reformen på skolen.

For at løse denne ledelsesopgave sigter reformen mod større handlefrihed for skoleledelserne samt en hensigt om at styrke og udvikle skoleledernes pædagogiske ledelse. Denne rapport belyser derfor, hvordan skolelederne oplever og betragter deres handlefrihed og deres forståelse for og brug af den pædagogiske ledelse. Rapporten indgår som en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen.

Metode

Rapporten bygger på interviews med ledere fra seks folkeskoler, som er besøgt i henholdsvis 2010, 2015, 2016 og 2017. Denne kvalitative rapport supplerer den kvantitative kortlægning, der udkom i 2017. Analyserne baserer sig primært på udsagn fra skolelederne og i mindre omfang fra mellemlederne.