Kontakt
Rent intuitivt giver det god mening: Jo færre børn, der er i en skoleklasse, jo bedre er rammerne for læring for det enkelte barn. Mange forældre foretrækker at sende deres børn på skoler med lave klassekvotienter, og mange lærere vil formodentlig også mene, at rammerne for undervisning er bedre, hvis der ikke er alt for mange børn i klassen.
Nu har en forskningsoversigt fra VIVE kortlagt den internationale forskningsviden på området, og resultatet demonstrerer, at intuition ikke altid er den bedste rettesnor: På baggrund af en gennemgang af 127 undersøgelser fra 41 lande må forskerne konkludere, at klassens størrelse i bedste fald har en meget lille effekt på elevernes faglige resultater.
Udvalgte undersøgelser
De 127 undersøgelser er foretaget i løbet af de seneste 30 år og er udvalgt efter deres videnskabelige pålidelighed. De omhandler klasser på børnehave- og grundskoleniveau, og måler elevernes færdigheder i læsning og matematik i mindre klasser sammenlignet med større klasser.
Samlet set viser de mange undersøgelser, at elever i små klasser læser en smule bedre end elever i klasser med flere børn. Forskellen er lille, men dog statistisk signifikant. I matematik ses til gengæld en meget lille negativ effekt, hvor eleverne i de mindre klasser altså klarer sig fagligt lidt dårligere end elever i større klasser. Effekten er ikke statistisk signifikant, men det kan ikke udelukkes, at små klasser kan påvirke nogle elevers faglige kunnen i den forkerte retning.
Amerikansk debat
En af de større undersøgelser, som oversigten trækker på, er det såkaldte STAR-eksperiment, der blev gennemført i den amerikanske stat Tennessee i 1980’erne. STAR står for Student Teacher Achievement Ratio, og eksperimentets resultater inspirerede efterfølgende en del amerikanske stater til at nedsætte klassekvotienten i de yngste klasser. Den danske forskningsoversigt har derfor genereret en del interesse blandt amerikanske skoleforskere, fortæller seniorforsker Trine Filges, der står bag oversigten:
”STAR-eksperimentets resultater blev i sin tid tolket sådan af nogle, at det en gang for alle var påvist, at mindre klasser var en god ide, mens andre mente, at effekten var for lille i betragtning af, at det er ret dyrt at sætte klassekvotienten ned. Den debat kører stadig i USA, og set i det lys er vores resultater selvfølgelig interessante for begge lejre i debatten,” siger Trine Filges.
Selv blander hun sig ikke i debatten om klassekvotienter, hverken her eller der, men nøjes med at slå fast: ”Det har store økonomiske konsekvenser at overgå til mindre skoleklasser, bl.a. fordi man så naturligt nok skal ansætte flere lærere til at undervise klasserne – og vores analyse peger altså på, at man ikke kan forvente tilsvarende store positive effekter på elevernes faglige kunnen.”