Kontakt
Jo tidligere man kan sætte ind med støtte til udsatte børn, jo større chance har man for at forhindre, at børnenes problemer vokser sig store. Det er tanken bag projekt ’Tidlig indsats – Livslang effekt’. Projektet har blandt andet omfattet fire tidligt forebyggende indsatser, som en række kommuner har arbejdet med de seneste tre år.
Det drejer sig dels om Opsporingsmodellen, som sundhedspleje, dagpleje og daginstitutioner kan bruge blandt de 0-6-årige for tidligt at opspore børn i en udsat position, og dels om VIDA, som er en forebyggende indsats blandt de tre-seksårige i dagtilbud, hvor personale uddannes i særlige værktøjer til at styrke de udsatte børns trivsel, læring og udvikling. Endelig drejer det sig om to forskellige forældrekurser – DUÅ (De Utrolige År) Baby og DUÅ Småbørn – som skal styrke forældrekompetencerne i sårbare familier.
Positive virkninger – og udfordringer
VIVE har i samarbejde med Oxford Research evalueret hver enkelt af de fire indsatser.
– Vores slutevaluering viser, at alle fire indsatser har positive virkninger. Men også, at der er udfordringer for hver enkelt af indsatserne, og at der er fokuspunkter, man skal være opmærksom på fremover, siger projektchef i VIVE Hanne Søndergård Pedersen, der er en af forfatterne til evalueringen.
Således viser evalueringen, at forældrekurserne DUÅ Baby og DUÅ Småbørn giver kursusdeltagerne ny viden, nye værktøjer og stærkere kompetencer som forældre. Men samtidig har det været svært at rekruttere målgruppen af sårbare familier.
De institutioner, der har arbejdet med VIDA, har haft udbytte af indsatsen og fået vigtige erfaringer med struktur og systematik i det pædagogiske arbejde. De ansatte, der er blevet uddannet i metoden, har imidlertid haft vanskeligt ved at dele deres nye viden med kollegerne. Samarbejdet med forældrene har også været en udfordring.
Tværgående samarbejde
Evalueringen af Opsporingsmodellen viser, at medarbejdere i dagpleje og daginstitutioner i projektperioden har oplevet at få stærkere handlekompetencer i forhold til de børn, der befinder sig i en udsat position. Samtidig har modellen styrket systematik, forældresamarbejde og faglig refleksion i dagtilbuddene.
Til forskel fra de øvrige indsatser i ’Tidlig indsats – Livslang effekt’ har Opsporingsmodellen et tværgående sigte. Men evalueringen viser, at der ikke er sket en udvikling i medarbejdernes handlekompetencer i forhold til at inddrage andre dele af den kommunale organisation, når de opdager et barn i en udsat position:
– Vi ved fra mange andre sammenhænge, at tværgående samarbejde er vanskeligt. Men det er ikke desto mindre vigtigt for at sikre, at der sættes ind med de rette indsatser til de udsatte børn. Derfor anbefaler vi, at man i det videre arbejde med Opsporingsmodellen sætter yderlige fokus på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet, siger Hanne Søndergård Pedersen.
Opsporingsmodellen er et resultat af tre års udviklingsarbejde fra 2011 til 2013, som blev gennemført af VIVE (dengang KORA), UdviklingsForum og fem kommuner for Socialstyrelsen.
Modellen bygger på tre grundværdier og omfatter en række konkrete redskaber til at opdage de tidlige signaler hos børn, der ikke trives. Formålet er at sætte ind så tidligt som muligt for at undgå, at børnene udvikler alvorligere problemer og vanskeligheder senere i livet.