Kontakt
De danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag i PISA 2018. Det skete også i 2015, og dermed ligger Danmark for anden gang over gennemsnittet i alle tre domæner.
Både i matematik og læsning holder danske elever niveauet fra 2015. Til gengæld går de markant tilbage i naturfag – selv om de altså stadig ligger over OECD-gennemsnittet. Det viser resultaterne af PISA 2018.
Det er syvende gang, Danmark deltager i PISA-undersøgelsen. Første gang var i 2000.
– Vi har i Danmark deltaget i så mange runder nu, at vi kan se udviklingen over længere tid og altså på den lange bane kan begynde at se resultater af den måde, vi indretter vores skolevæsen på, siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder for PISA 2018.
Læsning holder et stabilt niveau
Hver gang man gennemfører PISA, har et af områderne særligt fokus som såkaldt hoveddomæne. I 2018 er hoveddomænet læsning. Her scorer danske elever i gennemsnit 501 point, som er over OECD-gennemsnittet på 487 point.
De danske elevers kompetencer inden for læsning holder samme niveau som i tidligere PISA-runder.
Andelen af højtpræsterende læsere blandt de danske elever er i 2018 på 8,4 procent. Det er en fremgang på 3,7 procentpoint siden 2009, hvor andelen var 4,7 procent.
Samtidig er andelen af danske elever med meget svage læsefærdigheder 16,0 procent. Det er stort set på niveau med de seneste PISA-runder.
Naturfag er gået markant tilbage
Selv om danske elever ligger over OECD-gennemsnittet på 489 i naturfag, så er de gået væsentligt tilbage.
I 2018 scorer danske elever i snit 493 point. Det er en tilbagegang fra det hidtil højeste danske resultat på 502 point i 2015. Dermed er gennemsnittet for naturfag på niveau med PISA 2006.
Ser man på kønnene, er de danske piger igen på niveau med drengene i naturfag. Det var de for første gang i 2015.
I alle de øvrige nordiske lande har pigerne denne gang et højere gennemsnitligt score end drengene i naturfag.
Matematik ligger i top i Norden
Med et gennemsnit i matematik på 509 point placerer de danske elever sig i 2018 sammen med de finske elever på en nordisk førsteplads. De placerer sig også markant over gennemsnittet for OECD på 489 point.
I 2018 rykker de danske piger med et snit på 507 point så meget ind på drengenes 511 point, at der for første gang i PISA ikke er signifikant forskel mellem de to grupper.
– Pigerne har altid ligget forrest i læsning, men det er første gang, de placerer sig på niveau med drengene i både matematik og naturfag. Både det resultat og tilbagegangen i naturfag er interessant, når der lige nu er så meget fokus på de naturvidenskabelige fag og de kønsmæssige forskelle i de unges videre færd i uddannelsessystemet, siger Vibeke Tornhøj Christensen.
PISA er mere end en test
Ud over at teste eleverne i læsning, matematik og naturfag undersøger PISA også mange andre forhold, der relaterer sig til eleverne og deres læring.
Skolelederne og eleverne besvarer spørgeskemaer om en lang række baggrundsforhold og om deres skoler og skoleliv. Eleverne bliver for eksempel spurgt til deres lyst til at læse, deres oplevelse af den undervisning, de får, deres brug af it og deres tro på egne evner.
7.657 danske elever født i 2002 har deltaget i PISA 2018. Samlet har omkring 600.000 elever i 79 lande deltaget i PISA 2018.
– Alle disse data giver os en mængde vigtig viden om vores skolesystem. De giver os mulighed for at sammenligne os med andre lande og for at undersøge elevernes tilgang til læring og deres oplevelse af skolelivet – både på nationalt og internationalt plan. Noget data er allerede bearbejdet i PISA-rapporten. Men data fra PISA er frit tilgængeligt til at analysere på og blive klogere af, siger Vibeke Tornhøj Christensen.