Pensionsformuer kan øge uligheden mellem land og by

Det danske pensionssystem er i sammenligning med andre lande meget veludviklet, og danskernes samlede pensionsformuer vokser støt. Ved udgangen af 2017 udgjorde pensionsformuerne i alt 4.300 mia. kroner, når vi medregner tjenestemandspensioner.

Men pensionsformuerne er meget ulige fordelt mellem kommunerne. Denne ulighed vil få betydning for kommunernes økonomi, da skatteindtægterne fra pensionen vil variere meget.

”Kommuner med mange fattige ældre kan se frem til færre skatteindtægter fra pensionsudbetalinger. Det får betydning for kommunernes evne til at finansiere velfærd – herunder ikke mindst udgifterne til pleje og sundhed, som vil stige, fordi der bliver flere ældre borgere,” forklarer Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.

Største pensionsformuer findes i bykommunerne
Der tegner sig et tydeligt billede af, at de største pensionsformuer findes i bykommunerne – især i Nordsjælland og i et bælte sydvest for København samt i området omkring Aarhus og trekantsområdet. De mindste pensionsformuer findes i yderkommunerne i Jylland, på øerne og på Syd- og Vestsjælland.

”I København, Aarhus og de andre store universitetsbyer er pensionsformuerne ikke specielt høje, hvis man ser på gennemsnittet blandt alle borgere på 25 år og derover. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er i de store uddannelsesbyer er mange studerende, som endnu ikke er begyndt at indbetale til pensionsordninger. Fokuserer man derimod på pensionsformuerne blandt de ældre borgere, så ligger disse kommuner på et relativt højt niveau i forhold til de omkringliggende kommuner,” siger Kurt Houlberg.

Se landkort med den gennemsnitlige pensionsformue pr. indbygger i de enkelte kommuner nederst i artiklen. 

Flyttemønstre, sundhed og levealder har betydning
Hvor økonomisk pressede kommunerne bliver afhænger dog af flere faktorer. Det har for eksempel betydning, hvor mange pensionsrige eller pensionsfattige ældre, der flytter til eller fra kommunen. Ligesom udviklingen i de ældres sundhed og levealder spiller en vigtig rolle.

Sidst, men ikke mindst, er forskellen mellem borgernes nuværende skattepligtige indkomster og summen af de fremtidige pensionsudbetalinger og andre indkomster afgørende.

”Kommuner med mange pensionsrige ældre kan se frem til en større nedgang i indkomstskattebetalinger, når de ældre forlader arbejdsmarkedet, fordi deres lønninger i gennemsnit er højere end de lavere lønnede borgere i pensionsfattige kommuner,” siger Kurt Houlberg.

Han understreger dog, at det ikke vil ændre det overordnede billede, og at de nuværende forskelle i pensionsformuer isoleret set vil bidrage til at øge den fremtidige ulighed mellem by- og landkommuner.