Kontakt
Både i læsning, matematik og naturfag præsterer danske elever over OECD-gennemsnittet i PISA 2018. Dermed svarer deres overordnede præstation til undersøgelsen i 2015, hvor de danske elever for første gang lå over gen-nemsnittet på alle områder. Elevernes resultater i læsning og matematik er de samme som i PISA 2015. I naturfag er de danske elevers resultater imidlertid faldet. I 2015 scorede danske elever det hidtil højeste gennemsnit på 502 point i naturfag, mens de i 2018 har et gennemsnit på 493 point.
"Det er positivt, at danske elever nu for anden gang i træk ligger over OECD-gennemsnittet i alle tre domæner. Dog lægger tilbagegangen i naturfag naturligt op til at se på, hvordan man bedst varetager naturfag i den danske undervisning," siger seniorforsker i VIVE Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder for PISA i Danmark.
Læsning i fokus
PISA omfatter de tre faglige domæner: læsning, matematik og naturfag. Hver PISA-undersøgelse har særlig fokus på et enkelt af domænerne. Det kaldes undersøgelsens hoveddomæne. I PISA 2018 er læsning for tredje gang hoveddomæne, og det betyder, at eleverne er blevet testet mere i læsning end i matematik og naturfag.
Resultaterne af PISA viser, at de danske elever overordnet set læser på et stabilt, godt niveau. De viser dog og-så, at mens en relativt lille andel på 8,4 procent af de danske elever er meget kompetente læsere, så ligger 16 procent inden for kategorien af svage læsere.
"De er så svage læsere, at det vil begrænse dem i forhold til arbejde og uddannelse. Skal vi have færre svage læsere og flere meget dygtige læsere, så er det afgørende, at vi opkvalificerer læseundervisningen på tværs af fag i hele skoleforløbet," siger seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning Jesper Bremholm, der er fag-ekspert for læsning i PISA.
PISA består af mere end en test
Ud over at teste eleverne i læsning, matematik og naturfag undersøger PISA også mange andre forhold, der relaterer sig til eleverne og deres læring.
Skolelederne og eleverne besvarer spørgeskemaer om en lang række baggrundsforhold, om deres skoler og om deres skoleliv. Eleverne bliver for eksempel spurgt til deres lyst til at læse, motivation for læring, læringsstrategier og deres oplevelse af undervisningen.
Et af spørgsmålene er også, hvor ofte eleverne bruger it. Og det viser sig i PISA 2018, at de danske elever anvender it i den faglige undervisning i meget, meget større omfang end eleverne i de lande, vi sammenligner os med.
"Hvad der er endnu mere interessant er, at det viser sig, at der for danske elever er en stor positiv sammenhæng mellem brug af it i den faglige undervisning og læsekompetencer," siger Jeppe Bundsgaard, der er professor ved DPU, Aarhus Universitet.
PISA for syvende gang
PISA har til formål at teste, hvor godt elever, der befinder sig i slutningen af den undervisningspligtige alder – det vil sige 15-årige elever – er rustet til at møde fremtidens udfordringer.
PISA er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. PISA 2018 er altså den syvende runde. 7.657 danske unge deltog i PISA 2018 sammen med omkring 600.000 elever fra i alt 79 lande.
DST Survey i Danmarks Statistik står for dataindsamlingen og kontakten til de deltagende skoler i Danmark. PISA har strenge krav til kvaliteten af data, og det betyder, at andelen af de elever, der deltager, skal være meget høj.
”Vi har i undersøgelsen opfyldt OECD’s krav til repræsentativitet og har en høj dækningsgrad. Vi er rigtig glade for skolernes hjælpsomhed og engagement, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel, metodekonsulent i DST Survey og ansvarlig for indsamlingen af data til PISA.
Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelsen bliver varetaget af det danske PISA-konsortium, der består af VIVE, som har formandskabet, DPU - Aarhus Universitet og Danmarks Statistik.