Kontakt
VIVE har gennemført en erfaringsopsamling blandt 110 børnehaveledere fra den periode, hvor børnehaverne efter nedlukningen igen modtog børn. Formålet var at få viden om børnehavernes erfaringer til gavn for den fremtidige udvikling af området.
Genåbningen af daginstitutionerne fra 15. april 2020 skete under sundhedsfaglige retningslinjer for, hvordan personalet og børnene skulle omgås for at begrænse smitten. Det betød blandt andet krav om øget hygiejne, mere udeliv og mindre børnegrupper og andre ændringer i hverdagen. Undersøgelsen viser, at mindre børnegrupper og ændret praksis for aflevering af børnene til børnehaven er noget, som institutionerne ønsker bevaret fremover.
Bedre trivsel, øget arbejdsglæde og god kommunal støtte
Størstedelen af børnehavelederne som helhed vurderer samtidig, at rammerne for genåbning af daginstitutionerne har givet bedre trivsel for børnene. Flertallet af lederne vurderer også, at personalet har oplevet øget arbejdsglæde, og at der har været forbedret samarbejde i personalegruppen. Derudover er de godt tilfredse med den støtte og sparring, de har fået fra den kommunale forvaltning i forbindelse med at skulle efterleve de nye retningslinjer.
Fasthold de gode erfaringer
Børnehavelederne påpeger flere positive erfaringer fra genåbningen, som de ønsker fastholdt. Det er blandt andet:
- Mindre børnegrupper
Flere ledere ønsker at fastholde en organisering af børnene i mindre grupper. - Ændret praksis for aflevering
Flere ledere ønsker at fastholde den ændrede procedure for aflevering, hvor forældre ikke går med ind i institutionen, men afleverer barnet til en medarbejder uden for institutionen. Blandt lederne opleves det, at børnene er mere trygge og har nemmere ved at blive afleveret ved lågen eller på legepladsen, end når forældrene går med helt ind i institutionen. - Hygiejnefokus
Der er også ønsker om at fastholde det øgede fokus på hygiejne og rengøring, da man har oplevet færre sygemeldinger blandt børn og voksne i perioden. - Øget udeliv
Flere medarbejdere har oplevet, at det er godt at være mere ude. Nogle har oplevet færre konflikter, lavere støjniveau og mere fantasi i børnenes lege, i forbindelse med at de har opholdt sig mere ude.
Børnehavelederne nævner også andre områder, hvor erfaringerne måske kan give anledning til ændrede rutiner. Det er ønsker om at reducere omfanget af mødeaktivitet ved at bruge de positive erfaringer med afholdelse af møder digitalt, da det reducerer transporttid.
Chefanalytiker Niels Peter Mortensen fortæller om undersøgelsens resultater
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Nyhed
Efter- og videreuddannelse på life science-området
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever