Kontakt
Selv om praktikforløb i virksomheder kan være en vej ind på arbejdsmarkedet for flygtninge og indvandrere, så får en indsats med øget brug af virksomhedspraktik ikke nødvendigvis flere i job.
Til gengæld er succesraten høj, når praktikforløbene bliver skabt i tæt samarbejde med virksomheder i brancher, der mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode jobchancer, hvis de får de rette kompetencer.
Det er konklusionen på VIVEs evalueringer af to projekter, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) satte i gang i samlet set 28 kommuner. Begge projekter skulle styrke kommunerne i at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde.
Stor effekt for kvinder
Projekterne kaldet ’I mål med integration’ og ’Brancheorienteret tilgang’ var forskellige, men havde også flere ligheder. Blandt andet var de målrettet nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, omfattede omtrent lige mange kvinder og mænd og skulle i vidt omfang bruge virksomhedspraktik. Kommunerne fik også organisatorisk og økonomisk støtte til at styrke deres beskæftigelsesindsats.
Evalueringen fandt ingen målbar effekt på beskæftigelsen i projektet ’I mål med integration’. Til gengæld var effekten markant i ’Brancheorienteret tilgang’. Her steg mændenes beskæftigelse til knap 27 procent sammenlignet med kontrolgruppens 19 procent. Det svarer til en relativ stigning på 41 procent.
Endnu mere markant var effekten blandt kvinderne. Her steg beskæftigelsen til 14 procent mod kontrolgruppens 8 procent. Det svarer til, at kvinderne i projektet kom 73 procent mere i beskæftigelse end kvinderne i kontrolgruppen.
Det er bemærkelsesværdigt, siger seniorforsker Frederik Thuesen, der står bag evalueringerne:
– Kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund er den gruppe, der historisk set har haft allersværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Men den rigtige brug af virksomhedspraktik har altså især succes med at få kvinder i arbejde. Så det her resultat er virkelig positivt og lidt overraskende, siger han.
Snævert fokus virker
En væsentlig forskel på de to projekter var deres tilgang til integrationsindsatsen. ’I mål med integration’ havde en bred tilgang og omfattede en bred målgruppe. ’Brancheorienteret tilgang’ havde fokus på lokale virksomheder, der manglede arbejdskraft, og på ledige, der blev vurderet til at have gavn af projektet.
– Vores evalueringer tyder altså på, at en brancheorienteret tilgang med et struktureret og målrettet træningsforløb kan give især kvinderne den viden og motivation og de kompetencer, der skal til for at hjælpe dem videre i job, siger Frederik Thuesen.
Selv om resultaterne af det projekt er positive, peger han dog på, at mange af kvinderne i projektet ikke kom i job, og at der altså stadig er udfordringer med integrationen på arbejdsmarkedet.
Fem anbefalinger
På baggrund af evalueringerne anbefaler Frederik Thuesen og hans medforfattere, at kommuner, der gerne vil forbedre ikke-vestlige indvandreres chance for beskæftigelse, gør følgende:
- Analyserer meget nøje, i hvilke brancher i kommunen målgruppen har de bedste chancer for job.
- Arbejder på at etablere et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med relevante virksomheder i brancherne om at sætte virksomhedspraktikker og integrationsgrunduddannelse (IGU) i gang til målgruppen.
- Tilrettelægger forløbene, så de er gennemskuelige og med klare mål for deltagerne.
- Arbejder målrettet på at styrke målgruppens branchespecifikke kvalifikationer og erfaring ved at bruge veltilrettelagte praktikforløb på virksomhederne.
- Overvejer, hvordan en brancheorienteret tilgang eventuelt kan bruges som en træningsbane til at komme i gang med en IGU.