Kontakt
Vælger du at arbejde mere, fordi der er tilstrækkeligt med voksne i dit barns institution, end hvis du havde været utryg ved antallet af voksne? Eller vil du være mere produktiv på din arbejdsplads, hvis du ikke sad fast i bilkø hver morgen på grund af dårlig infrastruktur? De penge, staten bruger på velfærdsservices som sundhedsvæsen, infrastruktur og børnepasning, har en betydning for de valg, vi træffer i hverdagen og derigennem en effekt på de offentlige finanser. Blandt økonomer kaldes fænomenet for ”dynamiske effekter af offentligt forbrug”. Men selvom der er bred enighed om, at de findes og formentlig har en vis betydning, tager politikere og embedsmænd kun i beskedent omfang højde for dem. Hvorfor?
VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udarbejdet et samlet overblik over den forskning, der er om dynamiske effekter af offentligt forbrug i en ny rapport. Den viser, at det er muligt at påvise afledte effekter langt ud i fremtiden særligt for udsatte børn og unge.
I et studie i 2018 fandt den ene af denne kroniks forfattere, at et ekstra års fattigdom i løbet af et barns opvækst trækker spor langt ind i voksenlivet og helt konkret kan måles i fald i den disponible indkomst i 30-årsalderen – ligesom det også påvirker barnets videre færd i forhold til uddannelse, familiedannelse og position på arbejdsmarkedet.
I 2019 viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden, at indførslen af starthjælp til indvandrerfamilier i 2002 havde betydning for de lidt ældre børn, der efterfølgende voksede op i familierne. De blev mere kriminelle end børn i tilsvarende familier som starthjælpen ikke gjaldt for, og de præsterede også dårligere i skolen.
Der er tradition for at indregne effekterne på danskernes lyst til at arbejde, hvis skatten hæves. Men altså ikke ændringer i offentlige ydelser. Kritikere har derfor påpeget, at de økonomiske modeller kan give et skævt billede at de faktiske omkostninger ved at skrue på forskellige økonomiske knapper.
Netop i Danmark er der ellers grund til at tro, at de dynamiske effekter af offentligt forbrug er særligt relevante at inddrage i beregningerne. For det første har vi et meget højt niveau af offentligt forbrug i Danmark. For det andet bruger vi en stor andel af dette forbrug på serviceydelser – fx sundhedsvæsen og undervisning. Alle bliver syge i løbet af et liv, og alle skal have deres børn i skole, og hvis ikke ydelser som disse blev stillet til rådighed og betalt helt eller delvist af staten, ville befolkningen skulle købe dem direkte fra udbyderne i form af brugerbetaling eller sundhedsforsikringer, som vi kender det fra fx USA.
Hvorfor så ikke bare medtage dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer i de økonomiske regnemodeller? Det giver al mulig mening, men det er også en vanskelig øvelse for de økonomiske embedsmænd
Når det offentlige eksempelvis betaler en stor del af omkostningen til vuggestuer og børnehaver, stiger sandsynligheden for, at mor og far går på arbejde og får barnet passet. Der er grund til at tro, at det er en medvirkende årsag til, at Danmark har en af de højeste beskæftigelsesrater for småbørnsforældre i verden. Den dynamiske effekt kan dels være, at begge forældre går på arbejde og dels påvirke barnets udvikling på kort og længere sigt. Det kan især være en gevinst for socialt udsatte børn. Men det ser vi først efter mange år.
Det er nemt at forestille sig drastiske effekter, hvis vi helt afskaffede et offentligt sygehusvæsen i Danmark, men hvad betyder en mindre nedskæring i forhold de milliarder, der stadig bruges på sundhedsområdet? Politiske beslutninger handler typisk om mindre ændringer i forhold til det samlede udgiftsniveau, og derfor skal eventuelle dynamiske effekter alene måles i forhold til ændringen
De metodiske udfordringer til trods viser vores rapport for VIVE dog, at det på nogle områder er muligt at påvise dynamiske effekter af politiske ændringer i velfærdsservices. Rapporten er et første spadestik til at arbejde med, hvordan disse effekter kan indarbejdes de økonomiske modeller, der ligger til grund for den førte politik – og dermed give et mere retvisende billederne af følgerne. Det arbejde starter vi på nu i en række nye studier.