Kontakt
Det er ikke hver dag, at antropologer, filosoffer og kunstnere går sammen om at se på, hvordan alderdommen for folk med svære livsvilkår udfolder sig på fire forskellige kontinenter. Og det er heller ikke hverdagskost, at et forskningsprojekt danner udgangspunktet for en udstilling.
Moesgaard Museums udstilling ”Når jeg bliver gammel - Alderdom fem forskellige steder i verden” tager udgangspunkt i forskningsprojektet Aldring som menneskeligt grundvilkår – radikal usikkerhed og søgen efter det gode (gamle) liv. Her formidler og fortolker de to kunstnere Tove Nyholm og Maria Speyer alderdommen på tværs af forskningens forskellige kontekster.
VIVEs seniorforsker og antropolog Lone Grøn har stået i spidsen for det samlede forskningsprojekt, der er finansieret af VELUX FONDEN med bidrag fra Aarhus Universitet og VIVE.
”Hopla-segmentet” eller forfaldsfortælling?
”I Danmark taler vi meget om de svage og de stærke ældre. Vi placerer hurtigt den ældre generation enten i ’Hopla-segmentet’ eller omvendt som en del af en forfaldsfortælling. En af de største udfordringer, vi danskere oplever ved at blive ældre, er demens. Og da forskningsprojektet fokuserer på, hvad det gode kan være, når alderdommen er vanskelig eller opleves under svære livsomstændigheder, har jeg bidraget med et etnografisk studie fra en demensafdeling på et dansk plejehjem,” siger Lone Grøn.
På samme vis har seniorforsker Helle Wentzer bidraget med filosofiske refleksioner om aldring som menneskeligt grundvilkår gennem Hannah Arendts begreber, og professor Tine Rostgaard har både været en del af projektets advisory board og bidraget med et baggrundsnotat om demografiske udviklinger i de involverede lande.
Inviterer inden for hos fem forskellige ældre
Til sammen tegner undersøgelsen og udstillingen et billede af, hvordan et godt liv i alderdommen kan se ud rundt om i verden uden at romantisere eller bortforklare de udfordringer, der også er. Udstillingen inviterer inden for i fem ældre menneskers liv til en fælles refleksion over, hvad det gode gamle liv kan være, når alderdommen er svær. I fem sneglehuslignende ’hjem’ møder museumsgæsten en enlig kvinde i Kirgisistan, en eksiltibetaner i Dharamsala, Indien, en kvinde på et demensafsnit i Danmark, en klanleder fra Ik-samfundet i det nordlige Uganda og en afroamerikansk bedstemor i Los Angeles, USA.
”Når vi kigger nærmere efter, så viser det gode sig tit på overraskende steder. For eksempel er den kirgisiske kvindes lejlighed fyldt med plasticposer. Man tænker måske først posedame, men så viser det sig at poserne indeholder smukke, farverige tæpper, hun har syet. Det gode findes tit i de små handlinger, begivenheder og oplevelser, som vi let overser, hvis vi fokuserer på de store fortællinger om sund og aktiv aldring,” siger Lone Grøn, der kalder udstillingen en meget anderledes fortælling om det gode gamle liv.
Tanketorvet giver rum til refleksion
Midt i udstillingsrummet finder man tanketorvet, der er iscenesat af filosoffer. Med afsæt i citater fra de gamle mennesker skabes rum for refleksion og identifikation – hvordan bliver det mon for mig og dig at være gammel?
”Noget af det, jeg selv tager med mig, er, at man som ældre både har behov for at give og modtage omsorg. Muligheden for at give er også væsentlig for at have oplevelsen af et godt liv som gammel,” siger Lone Grøn.
Udstillingen ”Når jeg bliver gammel” åbner den 8. februar og kan opleves på Moesgaard Museum frem til 1. juni 2020.