Da erhvervsuddannelsesreformen blev sat i værk i august 2015, var det med klare mål om at mindske frafaldet på grundforløbet, gøre erhvervsuddannelserne mere prestigefyldte og få flere til at vælge denne uddannelsesvej. En række tiltag blev sat i værk, som blandt andet skulle forbedre undervisningen og skabe et bedre ungdomsuddannelsesmiljø, fx et kompetenceløft af lærere og ledere og etableringen af et ungespor (GF1) forbeholdt elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Herudover skulle mere it og motion og bevægelse i undervisningen sikre bedre undervisning og et bedre uddannelsesmiljø.
VIVE har for Børne- og Undervisningsministeriet lavet en evaluering af reformen tre år efter, den blev sat i værk. Evalueringen viser bl.a., at elevernes oplevelser af kvaliteten af undervisningen og uddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne ikke er bedre end før reformen. Lederne vurderer især, at det har været svært at implementere motion og bevægelse i undervisningen.
Formelle rammer på plads
Mens det halter med at nå reformens mål i forhold til bedre undervisningskvalitet og et bedre uddannelsesmiljø, så har erhvervsskolerne til gengæld haft mere succes med at indføre de mere formelle tiltag i reformen. Det gælder for eksempel en ny struktur på grundforløbet, nye optagelsesprocedurer, adgangskrav og nye adgangsveje for voksne elever over 25 år.
”Det er en stor og kompleks reform. De mest markante resultater af erhvervsuddannelsesreformen finder vi på det formelle plan. Vi ser, at elevernes boglige og sociale forudsætninger generelt er øget. Det er formentlig en følge af de skærpede adgangskrav, hvor man som minimum skal have karakteren 02 i dansk og matematik. Undersøgelsen tyder også på, at en større andel af eleverne er afklarede og realistiske i forhold til deres uddannelsesvalg. Det skyldes sandsynligvis adgangskrav og grundforløbets nye struktur, hvor uddannelsesvalget udsættes ca. 20 uger for de elever, der kommer direkte fra grundskolen”, forklarer chefanalytiker Mette Slottved, der har ledet undersøgelsen.
Ikke alle ændrede strukturer fungerer lige godt. Fx har lederne svært ved at implementere det ene grundforløb (GF2) og kravet om, at alle elever skal nå et fastsat fagligt niveau på 20 uger. Desuden peger rapporten på udfordringer med brugen af afkortning af uddannelsen og merit for de voksne elever over 25 år. Ledere og lærere vurderer, at afkortning og merit har en negativ virkning på det sociale og faglige miljø og den enkelte elevs muligheder for at nå de faglige mål.
Meget tyder på, at tiltagene i reformen primært er blevet gennemført i reformens første år. Resultaterne fra denne evaluering tre år efter reformen er nemlig på mange måder uændret sammenlignet med den evaluering, der blev foretaget et år efter, at reformen var sat trådt i kraft. Lederne vurderer fortsat GF1 som let at implementere, mens GF2 og målet om mere motion og bevægelse opleves som svært at implementere.
Andre resultater fra evalueringen
- Der bruges mere tid på vejledning efter reformen
- Eleverne på små erhvervsskoler er mere positive end elever på mellemstore og store skoler
- Motion og bevægelse er mere udbredt på små erhvervsskoler
- Voksenuddannelsesmiljøet er ikke forbedret