Boligsociale indsatser hjælper unge i fritidsjob og kvinder i uddannelse

Boligsociale indsatser er målrettet til et bestemt boligområde og dets beboere. Formålet er at bidrage til en positiv udvikling af selve boligområdet og til at understøtte den enkelte beboer i forhold til at blive en aktiv medborger. I perioden 2012-19 blev der uddelt økonomisk støtte til boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-2014 midler til cirka 400 almene boligafdelinger med i alt godt 215.300 beboere spredt ud over helt landet.

VIVE har i samarbejde med Rambøll Management Consulting og Naboskaber siden 2014 systematisk evalueret de mange indsatser, der har haft fokus på tidlig forebyggelse, forbedret skole og uddannelse, forøget beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse, og har i en afsluttende rapport samlet op på viden om effekter og resultater af de boligsociale indsatser.

”Når vi gør status på evalueringen af de boligsociale indsatser, kan vi se, at der i boligområder med boligsociale indsatser er sket meget fra midten af 00’erne og til i dag. Der er eksempelvis fremgang i forhold til at forebygge kriminalitet blandt de 10-14-årige, og flere unge tager en afgangseksamen og kommer i uddannelse. Men der er også stadig mange udfordringer, der ikke er løst. Der er unge, der falder ud af uddannelsessystemet, og vi ser en høj grad af ensomhed og psykisk sygdom blandt beboerne. I dag er de boligsociale indsatser tænkt ind som en måde at understøtte den kommunale kernevelfærd på ved at gøre sikkerhedsnettet meget mere finmasket for de mennesker, der oplever social udsathed,” siger projektchef Gunvor Christensen, der har stået i spidsen for VIVEs del af evalueringsarbejdet.

Børn og unge får fritidsjobs

En af de indsatser, som evalueringen viser har vist gode resultater, er fritidsjobindsatsen, der handler om, at børn og unge lærer at skrive en jobansøgning, gå til jobsamtale, afklare deres kompetencer og afsøge markedet for fritidsjobs. Typisk er det børn og unge i alderen 13-17 år, der deltager i fritidsjobindsatsen.  

De børn og unge, der har deltaget i indsatsen, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob i forhold til dem, der ikke har deltaget i indsatsen, og de har større chance for at fastholde det. Især pigerne klarer sig godt, idet de også 2 år efter indsatsen i stort omfang har fastholdt deres fritidsjob.

Netværksmødre påbegynder uddannelse

En anden indsats, der har givet gode resultater, er Netværksmødre. Det er en indsats, der er drevet af kvinder i et udsat boligområde. Formål er at styrke kvindernes selvtillid og give dem redskaber til at klare hverdagens udfordringer. Netværksmødrene gennemgår et uddannelsesforløb, så de kan hjælpe andre kvinder med at tilegne sig viden om samfundet, og hvordan de manøvrerer i en hverdag med mange forpligtigelser og ansvar.

De såkaldte Netværksmødre har næsten fem gange så stor chance for at komme ind i et uddannelsesforløb 2 år efter, at de har deltaget i indsatsen, end kvinder, der ikke har deltaget i indsatsen.

Derudover finder evalueringen, at børn og unge-indsatser, som fx såkaldte projekt- og eventforløb og mentorforløb, har en positiv betydning for, at børn og unges skolefravær reduceres. Evalueringen viser også, at de boligsociale indsatser er lykkes med at bidrage til det helhedsorienterede samarbejde om at løse udfordringerne i de udsatte boligområder i forhold til tidlig forebyggelse, skole og uddannelse, kriminalitet samt beskæftigelse mellem den kommunale velfærd, politi, civilsamfundet og de almene boligorganisationer. Både kommunale samarbejdspartnere og civilsamfundsaktører vurderer det boligsociale arbejde med fokus på relationsdannelse, tillid og nærhed som et vigtigt bidrag til opgavelæsningen i de udsatte boligområder.

Det er første gang i en evalueringssammenhæng, at der er indsamlet oplysninger om deltagere i boligsociale indsatser, og det har givet mulighederne for at lave egentlige effektmålinger. De boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne er videreført i 2015-18-midlerne og senest i 2019-26-midlerne. Sammen med BUILD evalueres 2015-18-midlerne, mens de boligsociale indsatser med 2019-26-midlerne bliver evalueret som en del af omdannelsen af de hårde ghettoer.