Børn og unge møder et voksenstyret system, når de har en børnesag hos de sociale myndigheder. De oplever, at de mangler information og viden om, hvad der sker i sagen, og om deres egen rolle og indflydelse. Det er ofte svært at få deres synspunkter frem og blive lyttet til, hvilket kan gøre, at det opleves som utrygt at have en børnesag.
Den manglende inddragelse står i kontrast til, at børn og unge i stigende grad i samfundet og i FN’s Børnekonvention bliver anset for at være aktive individer med rettigheder og pligter frem for at være passive og umyndiggjorte. Med reformen Børnene Først (2021) lægges der op til at give børn og unge en række nye rettigheder og til at styrke dem i deres møde med socialrådgiver og andre professionelle på børne- og ungeområdet.
VIVE har i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv udarbejdet en vidensindsamling om børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling set ud fra børn og unges egne perspektiver. Der er alene fokus på børn og unges oplevelser med inddragelse i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Med afsæt i de indsamlede erfaringer fra børn og unge og i FN’s Børnekonvention – og heri især artikel 12 om at sikre børns rettigheder over for forvaltningsmyndigheder – opstiller vidensindsamlingen 15 fokuspunkter om, hvad man i sagsbehandlingen skal have for øje for at styrke børneinddragelsen.
”Det handler grundlæggende om at tilrettelægge sagsbehandlingen mere på børn og unges præmisser. Sagsbehandlingen skal i højere grad tage udgangspunkt i deres perspektiv, så de får bedre mulighed for at forstå og blive hørt og medvirke i de beslutninger, der bliver truffet i sagsbehandlingen”, fortæller professor Tea Torbenfeldt Bengtsson, der har ledet vidensindsamlingen.
Man skal tænke på at agere alderssvarende, hvilket stiller store krav til socialrådgiverne og andre professionelle, fortæller hun. Det kræver, at man løbende tager højde for det ulige magtforhold mellem børn/unge og professionelle. Det kan man fx gøre ved at foreslå børn og unge at have en bisidder med, som de i forvejen har tillid til, og som løbende kan støtte dem.
Vidensindsamlingen er baseret på 38 studier fra perioden 2015-2021. Studierne stammer primært fra Danmark og de øvrige nordiske lande, men der er også studier fra vesteuropæiske lande samt enkelte studier fra Nordamerika.