Kontakt
Stabilt syn på lokaldemokratiet gennem 20 år
Overordnet set er danskernes syn på det lokale demokrati stort set uændret siden den første undersøgelsen i 2001. Den vigtighed, som danskerne tillægger kommunens beslutninger, er over de seneste årtier steget lidt, men ellers er der på de fleste områder tale om en relativt høj grad af stabilitet.
”Danskernes syn på lokaldemokratiet er overordnet stabilt. Der er derfor på baggrund af vores undersøgelse ikke grund til at være mere bekymret for det lokale demokrati i 2021, end der var for 20 år siden,” siger Rasmus Tue Pedersen.
Undersøgelsen er et samarbejde mellem VIVE og SDU og beror på en række omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt mere end 4.500 borgere i danske kommuner. Lignende undersøgelser blev gennemført i 2001, 2009, 2013 og 2017, hvilket muliggør sammenligninger over tid.