Kontakt
I 2021 indgik de syv kommuner Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg de såkaldte velfærdsaftaler, som satte kommunerne fri fra gældende regler og gav dem chancen for at nytænke indsatser på ældre-, skole- og daginstitutionsområdet.
VIVE skal evaluere velfærdsaftalerne. Et nyt notat giver det første spæde indblik i, hvordan medarbejdere og ledere stiller sig til opgaven, nu hvor de første år med de frie rammer er gået. Tabellerne i notatet gengiver svarene fra 3.994 ledere og medarbejdere i de syv kommuner.
”Helt overordnet set kan vi se, at kommunerne har udnyttet friheden til at sætte gang i et væld af aktiviteter. Ikke mindre end 150 nye projekter er blevet sat i værk i de syv kommuner i løbet af det seneste år, så skal man dømme ud fra antallet af aktiviteter, er forsøgene allerede en succes,” siger professor MSO, Ulf Hjelmar, der er projektleder på evalueringen.
Han understreger, at resultaterne fra evalueringen er ekstra interessante nu, hvor statsministeren i sin nytårstale bebudede, at alle kommuner får muligheden for at blive sat fri.
Frisættelsen har skabt energi
Ulf Hjelmar hæfter sig især ved, at de nye aktiviteter rundt om i kommunerne har skabt en fornyet energi, da både ledere og medarbejdere bliver motiverede af at kunne udvikle og tilrettelægge deres arbejde, så det giver mest muligt mening for den enkelte skole, plejehjem, hjemmepleje eller dagsinstitution.
”Lige nu kan vi se, at der lokalt er store forskelle i forhold til, hvordan man har udnyttet den nye frihed, men hvor store forskellene bliver – og om det vil blive et problem – er det dog endnu for tidligt at sige noget om. Forhåbentlig vil medarbejdernes øgede motivation generelt resultere i en bedre service til borgerne,” forklarer Ulf Hjelmar.
Velfærdsaftalerne løber til og med 2024, og midtvejsevalueringen forventes at blive offentliggjort i november i år.
Kommuner med velfærdsaftaler
Ældreområdet: Langeland, Middelfart og Viborg.
Folkeskoleområdet: Esbjerg og Holbæk.
Dagtilbudsområdet: Helsingør og Rebild.
Ulf Hjelmar (professor MSO), Johannes Vesterby (formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg Kommune) og Jesper Frost Rasmussen (borgmester i Esbjerg Kommune) fortæller om velfærdsaftalerne og deres første erfaringer med at være frisat som kommune.
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Nyhed
Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Playing the system
- Nyhed
Restricted Childhood, Interrupted Youth