Kontakt
Da Danmark blev lukket ned, gik nogle sårbare borgere glip af velfærdsydelser som pleje, omsorg og rengøring. En ny undersøgelser fra VIVE viser, at det oftest var kvinder, der tog ansvar for at udfylde de velfærdshuller, der blev skabt som følge af corona-nedlukningen.
41 procent flere kvinder end har mænd ydet frivilligt omsorgsarbejde.
”Kønsroller får især kvinder til at tage ansvar for omsorgsarbejde på sig”, siger Ditte Andersen, der sammen med kollegaer fra Københavns Universitet har undersøgt fordelingen af omsorgsarbejde under den første corona-nedlukning i foråret 2020.
Kvinderne tog sig af mennesker, der pludselig stod uden hjælp, og mange af kvinderne følte ikke, at de reelt havde et valg. Det var påtvunget frivillighed.
Kvinder føler sig ansvarlige for at give omsorg
Forskerne sendte en spørgeskemaundersøgelse til knap 8.000 repræsentativt udvalgte danskere. Knap halvdelen deltog. Derudover blev der gennemført interviews med 32 danskere, som havde oplevet enten at få brug for omsorg eller give omsorg under nedlukningen.
En af dem var en kvinde ved navn Charlotte, hvis vasketøjskurv blev fyldt, fordi hendes hjemmepleje blev reduceret. Det lagde hendes veninde mærke til, og hun tilbød at vaske tøj, købe ind og stå for andre praktiske opgaver, så længe undtagelsestilstanden varede.
”Det var en politisk beslutning, at Charlottes hjemmepleje skulle reduceres under nedlukningen. Vi betragter ofte ulønnet omsorgsarbejde som noget, der hører privatlivet til. Men det er faktisk et politisk spørgsmål, hvordan ansvaret fra omsorgsarbejdet bliver fordelt mellem familien og velfærdsstaten”, siger Ditte Andersen.
Også i hverdagen står kvinder for størstedelen af omsorgsarbejdet. De bruger for eksempel mere tid end mænd på at passe børn og tage sig af sårbare slægtninge. Fordelingen er så dybt indgroet i vaner, at det ofte bliver usynligt for os, men under den første corona-nedlukning blev fordelingsmekanismerne synlige, fordi der skete så hurtige forandringer i danskernes hverdag.
Fordeling af omsorgsarbejde er politik
I de senere år har der været fokus på at inddrage pårørende og frivillige mere i indsatser til borgere med behov for støtte. På den måde bliver omsorgsarbejdet omfordelt fra velfærdstaten til familien, og det kan have negative konsekvenser for ligestillingen, siger Ditte Andersen.
”Jo mere ulønnet omsorgsarbejde kvinder påtager sig, jo mindre tid og overskud har de til lønnet arbejde og til at deltage i demokratiet. Derfor bliver vi nødt til at anderkende, at fordelingen af omsorgsarbejde er et politisk spørgsmål”, siger Ditte Andersen, seniorforsker i VIVE.