Hvad er effekten af en ekstra lærer i klassen – ikke kun i forhold til læring og trivsel, men også i kroner og ører? Det er noget af det, den nye regnemodel for uddannelsesinvesteringer (REFUD) kan give svaret på. Inden for en fireårig periode opstiller den for den enkelte kommune et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.
”Hvis man laver en investering, hvor man forbedrer forholdene i skole eller dagtilbud ved for eksempel at sænke antallet af elever i klasserne, så vil der også komme nogle penge tilbage i kassen, så det i virkeligheden ikke er helt så dyrt, som man først ville antage, det var. Der vil for eksempel være mindre behov for specialundervisning, og nogle af forældrene vil kunne arbejde mere, fordi deres børn trives bedre, hvorved skattebetalingen øges,” siger seniorforsker Rune Vammen Lesner, der er en af VIVE-forskerne bag projektet, der er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Investeringerne kan også give økonomiske gevinster på social- og sundhedsområderne, påpeger han.
Bedre grundlag for beslutninger
Med modellen kan de kommunale beslutninger foretages på et mere retvisende, økonomisk grundlag.
”Det kan blive et vigtigt redskab, for når man i kommunerne investerer i de her områder, så laver man jo nogle prioriteringer. De laves på baggrund af, hvad det koster at investere. Og det er klart, at hvis man regner med, at noget koster mere, end det egentlig gør – samlet set – fordi man ikke har haft nogle tal for de afledte økonomiske konsekvenser, så vil man have en tendens til at underinvestere i de områder,” siger Rune Vammen Lesner.
REFUD er udarbejdet med øje for kommunale budgetmedarbejdere og fagpersonale.
Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort regnemodellen REFUD, som VIVE har bidraget til udviklingen af, på hjemmesiden refud.dk
Rapporterne i projektet
VIVEs arbejde er dokumenteret i flere særskilte rapporter, der kan ses nedenfor.