Kontakt
Unge med minoritetsbaggrund lægger en plan for deres uddannelse, og de går efter uddannelser, der giver gode jobmuligheder.
Det viser VIVEs kortlægning af danske unges forventninger til uddannelse.
”På mange måder har unge med minoritetsbaggrund dårligere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. De er mindre hjemmevante i uddannelsessystemet, og særligt derfor er det bemærkelsesværdigt, at de har så stærk motivation,” siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen.
Minoritetsunge kommer generelt fra hjem, hvor forældrene har kortere uddannelser og tjener mindre end majoritetsdanske forældre. Forældrene kender ikke det danske uddannelsessystem, og de kan have dårligere sproglige forudsætninger for at orientere sig. Hertil kommer, at forældrene repræsenterer en uddannelseskultur, der kan være anderledes en den, de møder i det danske uddannelsessystem.
58 procent af unge med minoritetsbaggrund har lagt en plan for deres uddannelse. Det samme gælder 40 procent af majoritetsdanske unge. Unge med minoritetsbaggrund lægger mere vægt på det sikre uddannelsesvalg, hvor der er gode jobmuligheder.
79 procent af unge med minoritetsbaggrund mener, at det er vigtigt, at uddannelsen giver adgang til et godt job. Det samme gælder 52 procent af majoritetsdanske unge.
En del af årsagen til minoritetsunges ambitioner skal muligvis findes hos deres forældre. Forældrene har mere tydelige forventninger til deres børn.
”Minoritetsforældre er engagerede i deres børns uddannelse og har mere tydelige forventninger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at uddannelse bliver tillagt stor betydning i familierne, og at forældrene opfordrer børnene til at bruge de muligheder, som uddannelsessystemet giver,” siger Jens-Peter Thomsen.
58 procent af minoritetsunge angiver, at deres forældre forventer, at de går på gymnasiet eller tager en videregående uddannelse. Det samme gælder kun 26 procent af majoritetsdanske unge.
Om kortlægningen
VIVE har spurgt en et repræsentativt udsnit af elever i 9. klasse til deres forventninger til uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 2020. I alt 3.600 elever har svaret. Spørgeskemaet er konstrueret til at afdække sammenhængen mellem unges uddannelsesforventninger, deres uddannelseserfaringer, opvækstbetingelser og selvopfattelse. VIVE har spurgt om såvel de unges forventninger som deres tanker om uddannelse, grad af målrettethed og bekymring samt deres almindelige trivsel og opfattelse af sig selv.
Kortlægningen af finansieret af Lauritzen Fonden.
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Nyhed
Velfærdsfagenes image skal ændres, hvis unge skal søge uddannelserne
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Rapport
Kvinder på krisecenter for æresrelaterede konflikter er ekstra udsatte
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Playing the system
- Nyhed
Restricted Childhood, Interrupted Youth
- Rapport
Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge
- Nyhed
Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”