Der er forskellige bevæggrunde, når forældre dræber deres børn – og det er et forholdsvist sjældent fænomen. I perioden 1986 til 2018 har der været 126 sager, som i alt har krævet 167 børneofre.
VIVEs seniorforsker Mai Heide Ottosen er hovedforfatter til bogen ’Drab i familien – når børn bliver ofre’, som netop er udgivet på Djøf Forlag. Bogen er den første samlede undersøgelse, der kortlægger, kategoriserer og skaber systematisk viden om efterforskede sager om drab og dødelig vold mod børn, der er forvoldt af forældre eller stedforældre. Bogen undersøger også, hvad der sker med de børn, der bliver indirekte ofre for drab i familien, fordi den ene forælder forvolder den anden forælders død.
”I mange af sagerne har omgivelserne overset faresignaler for drabene – som blandt andet vold og trusler mod børnene eller ægtefællen. Bogen er et bidrag til, at vi bliver bedre til at få alarmklokkerne til at ringe og gribe ind, inden det er for sent,” siger Mai Heide Ottosen.
Flest drab bunder i konfliktfyldte skilsmisser
Selvom hver drabssag har sin egen historie, kan størstedelen af de drab, der begås, inddeles tre kategorier.
De fleste af drabene finder sted i forbindelse med forældrenes samlivsbrud (28 procent). Andre udbredte kategorier er drab, der sker som følge af fatal børnemishandling (18 procent), og drab, der sker på baggrund af forælderens psykose eller psykiske lidelse (17 procent).
”Der er et mønstre i, at drab begået af en psykotisk eller psykisk syg forælder oftest fører tilbage til moderen, mens de fleste andre typer drab begås af faderen eller stedfaren. Desuden ser vi, at mødrene ofte begår drab, mens børnene er små, hvorimod fædrene også begår drab senere i familielivet,” forklarer Mai Heide Ottosen.
I alt bliver omkring to tredjedele af drabene begået af barnets far eller stedfar, mens knap en tredjedel begås af barnets mor.