Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden

Medarbejdere og lokale ledere har fået større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem.

Sådan lyder de første erfaringer med velfærdsaftalerne, der har sat dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet fri fra national lovgivning og kommunale regler i syv kommuner.

”Indtil videre kan vi se, at frisættelsen giver grobund for at tænke nyt. Det skyldes ikke mindst, at medarbejderne i hjemmeplejen og på de enkelte skoler og dagtilbud er med til at beslutte og skabe de forandringer, der skal sikre en bedre velfærd,” siger Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE.

VIVE har udgivet en midtvejsevaluering, der samler de første 1-2 års erfaringer med velfærdsaftalerne. Formålet med velfærdsaftalerne er at løfte kvaliteten af velfærden og give borgerne et bedre møde med den offentlige sektor. Kommunerne bliver sat fri fra national lovgivning, og de forpligter sig også til at sætte daginstitutioner, skoler og ældrepleje fri fra kommunal regulering.

En del af de forsøg, der er sat i gang, har dog ikke krævet frisættelse fra national lovgivning. Ulf Hjelmar vurderer dog, at velfærdsaftalerne har sikret, at kommunerne har kigget på deres egne arbejdsgange og dermed skabt forbedringer. Der er også kommuner, der er blevet opmærksom på, at de selv har regler, der ikke bidrager til at skabe bedre velfærd.
”Der er udviklet et mindre bureaukratisk mindset i kommunerne. Grebet om de lokale institutioner er blevet løsnet, og kommunerne har søgt at give plads til de nye faglige ideer, der er blomstret frem i takt med afbureaukratiseringen”, siger Ulf Hjelmar.

Forsøgene har blandt andet omfattet initiativer med kortere skoledage, nye arbejdsgange, der giver mere tid til borgerne i ældreplejen og bedre samarbejde omkring dagtilbud mellem forvaltning, forældre og institutioner.

I 2024 offentliggør VIVE slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftaler. I slutevalueringen indgår resultaterne af en før- og eftermåling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere præcist end i denne midtvejsevaluering at konkludere på om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i indsatserne.