National undersøgelse viser svingende kvalitet i dagsinstitutioner og dagplejer for 0-2-årige

Svingende kvalitet i danske daginstitutioner og dagplejer

Desværre viser undersøgelsen, at der er børn, der i deres hverdag ikke møder dagtilbud af ligeså høj kvalitet som Solvej. For de overordnede resultater af den første landsdækkende undersøgelse af kvaliteten i danske daginstitutioner og dagplejer for 0-2-årige viser, at kvaliteten på nationalt niveau er svingende, og at kvaliteten i en væsentlig andel af dagtilbuddene bør styrkes.

 

Dagtilbud kan kun til en vis grad forventes at understøtte børnenes udvikling og trivsel

Ét af de vigtige formål med de danske dagtilbud er, at de skal understøtte alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det kan de kun, hvis kvaliteten er høj nok. Og det er den ikke i en væsentlig andel af de observerede dagtilbud. Fem ud af ti daginstitutioner og fire ud af ti dagplejer vurderes til at have pædagogiske læringsmiljøer af `tilstrækkelig´ kvalitet. Det betyder ifølge udviklerne af observationsredskabet, at det pædagogiske læringsmiljø kun i en vis grad forventes at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Få dagtilbud kan forventes at gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner

I de cirka fire ud af ti daginstitutioner, hvor det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være af ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ kvalitet, forventes børnene understøttet i tilsvarende mindre grad. For dagplejer er kvaliteten ifølge undersøgelsen ’utilstrækkelig’ for knap fem ud af ti. Det er særligt bekymrende for børn i udsatte positioner. For det betyder, at dagtilbuddene ikke kan forventes at gøre en kompenserende positiv forskel for børn, der for eksempel kommer fra hjem med mere sparsomme omsorgs- og udviklingsmuligheder. Også i det lys er det vigtig viden, undersøgelsen lægger frem.

 

Sammenhæng mellem kvalitet, normering og uddannelse også undersøgt

I undersøgelsen er en række rammeforhold for dagtilbuddene kortlagt. Det gælder eksempelvis antal børn indskrevet hos dagplejer og antal pædagogisk personale og pædagogisk uddannet personale i daginstitutionerne.

Resultaterne viser en positiv sammenhæng mellem kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og færre indskrevne børn i dagplejen samt mellem dagplejers uddannelse og den observerede kvalitet. Der er også en sammenhæng mellem højere kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø på stuer med en pædagog til stede det meste af den observerede dag sammenlignet med stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede. Da der er tale om relativt få stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede, kan der være en vis usikkerhed i forhold til at generalisere dette fund.

 

Kvaliteten af arbejdet med børnefællesskabet bør styrkes

Ser vi nærmere på de områder, hvor det pædagogiske læringsmiljø gennemsnitligt vurderes til at være af lav kvalitet, kan særligt anerkendende relationer, understøttelse af børnefællesskaber og leg fremhæves. Observationerne viser, at der er brug for mere anerkendelse af børnenes følelser og behov i relationer og samspil. De viser også, at der er brug for mere opmærksomhed på børnefællesskaberne og på at skabe muligheder for leg, herunder også at støtte fordybelse og mindske afbrydelser.