Kontakt
Nationale kliniske retningslinjer
I perioden 2012-2017 blev 47 nye nationale kliniske retningslinjer indført i Danmark. Hensigten med retningslinjerne var bl.a. at reducere variationen i klinisk praksis ved at indføre guidelines for, under hvilke omstændigheder en given behandling kunne vælges, fravælges eller begrænses.
I sagens natur er kliniske retningslinjer ikke obligatoriske anvisninger, men netop retningslinjer. Forskningen viser dog, at der i klinisk praksis er stærke incitamenter for at følge dem, bl.a. fordi de giver dokumenteret støtte til en given behandlingsbeslutning, og fordi de yder værn mod erstatningssager.
Perspektiver
Projektet peger overordnet på, at
- det er vigtigt at overveje, om omkostninger til udvikling og implementering af nye retningslinjer står mål med de mulige gevinster – og at sikre let mulighed for opfølgning
- der er en tendens til, at borgere med længere uddannelse i højere grad får den behandling, som de kliniske retningslinjer foreskriver
- designet af retningslinjer kan have betydning for retningslinjernes effektivitet og potentiale for at reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser.
Tvivlsom effekt
Trods en investering på 80 millioner i udarbejdelsen af retningslinjerne var deres effekt på den kliniske praksis tvivlsom, viser INFORMED-projektet.
For det første medførte en lav evidensstyrke mange svage anbefalinger i de nationale kliniske retningslinjer. Dette skete i overensstemmelse med den valgte metode GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation), der er et internationalt brugt system til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger. Er evidensen lav, bliver anbefalingen tilsvarende svag med klinisk uklarhed til følge.
For det andet blev der ikke etableret en samlet overvågning eller evaluering af den ændring i behandlingspraksis, som de nationale kliniske retningslinjer førte med sig. Og for det tredje blev der ikke taget hensyn til omkostningseffektivitet i implementeringen af retningslinjerne.
Projektet viser her vigtigheden af at overveje, om omkostninger til udvikling og implementering af nye retningslinjer står mål med de mulige gevinster – og at sikre let mulighed for opfølgning.
Case: Nationale kliniske retningslinjer om alkoholbehandling
De kliniske retningslinjer om behandling af alkoholafhængighed blev indført i 2015 og havde til formål at “højne og ensrette kvaliteten af alkoholbehandling i Danmark”. De rummede anbefalinger til både terapeutisk og farmakologisk behandling. INFORMED-projektet har undersøgt effekterne af sidstnævnte med særligt fokus på forskelle i effekt for forskellige aktører.
Projektet viser, at både behandlingscentre og almen praksis ændrede udskrivningspraksis efter indføring af retningslinjerne: Blandt medicinsk behandlede patienter steg brugen af nye lægemidler med ca. 10 procentpoint.
Ændringerne havde imidlertid ingen eller meget begrænset effekt på borgernes behandling og levevilkår i øvrigt. Der var dog en tendens til forskelle i effekten for borgere med forskellig uddannelsesbaggrund: For højtuddannede borgere sås en tendens til, at de i højere grad end kortuddannede borgere modtog den behandling, som de kliniske retningslinjer foreskriver.
Case: Kliniske retningslinjer om fosterdiagnostik
Hvilken betydning har patienters sundhedsfaglige viden for deres behandling i sundhedsvæsnet? INFORMED-projektet har undersøgt, hvordan retningslinjerne har påvirket lighed i adgang til fosterdiagnostik for gravide med forskellig faglig ekspertise på sundhedsområdet.
Projektet viser, at mødre med sundhedsfaglig baggrund, i perioden fra 1996 til 2004 i højere grad fik foretaget fostervandsprøve under aldersgrænsen end andre mødre (se figur). På dette tidspunkt lå beslutningen om henvisning til fostervandsprøve hos almen læge. Her havde mødre under 35 år, som havde en sundhedsfaglig uddannelse, 10 procentpoints større sandsynlighed for at få foretaget en fostervandsprøve end andre mødre, til trods for at det ikke lå indenfor rammerne af den aldersbaserede retningslinje.
Denne forskel forsvandt med indførslen af nye retningslinjer i 2018, der bl.a. flyttede beslutning om henvisning til fostervandsprøve fra almen læge til hospital. Resultaterne tyder på, at sundhedsfaglig viden kan påvirke den behandling man får i sundhedsvæsnet – og at kliniske guidelines, der rationerer adgang til behandling, kan reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser, hvis forhandlingen om behandlingen er placeret det rette sted.
Case: Retningslinjer mod pludselig uventet spædbarnsdød
Sundhedsstyrelsen ændrede i 1998 sin vejledning om forebyggelse af pludselig spædbarnsdød (vuggedød), så man nu anbefalede, at spædbørn sov på ryggen. I projektet undersøges effekten af ændringer i retningslinjer, som var baseret på høj evidensstyrke, men som var umiddelbart svære at implementere.
Projektet viser, at organisering af sundhedsplejen var afgørende for implementeringen af den nye viden og retningslinjerne, og dermed den konkrete adfærdsændring hos nye forældre. Indføring af nye retningslinjer havde desuden en særlig gavnlig effekt blandt børn med det dårligste helbred, og blandt forældre med de laveste uddannelser og indvandrerbaggrund.
Artikler
- Lydiksen N, Greve J, Jakobsen M, Kristensen S. 2021. Using national clinical guidelines to reduce practice variation - the case of Denmark. Health policy (Amsterdam, Netherlands), 125 (6), pp. 793 - 798
- Westergaard, C. L., Doran, T., Greve, J., Kristensen, S. The impact of clinical guidelines adherence and patient outcomes—an evaluation of evidence-based guidelines on alcohol use disorder treatments across provider and patient groups. Submitted
- Greve, J, Lydiksen, N., Kristensen, S. Patient and Peer: Dual Agency and Rationing in Health Care. Submitted
- Altindag, O., Greve, J., Tekin, E. (forthcoming 2022) . Public Health Policy At Scale: Impact of a Government-sponsered Information Campaign on Infant Mortality in Denmark. Review of Economics and Statistics
Se Søren Rud Kristensens oplæg om kliniske retningslinjer fra eftermiddagsmødet herunder
- Rapport
VIVE udvikler prototype for indsats på tværs af sektorer i socialpsykiatrien
- Undersøgelse i gang
VIVE undersøger, hvordan kommunerne arbejder systematisk med værdighed i ældreplejen
- Rapport
Der er ingen simpel forklaring på det kønsopdelte arbejdsmarked
- Videnskabelig artikel
Samskabte recovery-kurser: hvorfor falder nogen fra? Eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer for frafald
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Rapport
Flere ældre skal deles om færre plejeboliger
- Nyhed
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer
- Undersøgelse i gang
Hvilke effekter har det forebyggende angstprogram FRIENDS på angstsymptomer hos børn og unge?
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Lovende resultater af kompetenceudvikling i engineering