Prioritering af ny medicin

Inddragelse af synspunkter

I Medicinrådet er der en høj grad af direkte interessentinddragelse, men INFORMED-projektet viser, at lige muligheder ikke altid er nok til at skabe lige vilkår for deltagelse. En del af patientrepræsentanterne har svært ved at deltage i de faglige drøftelser i fagudvalgene. Det skyldes især at den viden, som patientrepræsentanterne bliver bedt om at bidrage med – deres sygdoms- og behandlingserfaringer – ikke tæller som gyldig viden i de metodehåndbøger, som Medicinrådet arbejder efter.

Projektet peger på en række muligheder for at udvikle den eksisterende inddragelsesmodel: For det første det vigtigt at anerkende det grundlæggende skisma om, hvad der tæller som gyldig viden, og at afstemme forventningerne til patienternes bidrag. For det andet kan man give mulighed for at synliggøre mindretalssynspunkter i fagudvalgsrapporter. Og endelig kan rammerne for inddragende mødeledelse styrkes i fagudvalgene.

Faglig konsensus mellem beslutningstagere og klinikere

INFORMED-projektet viser, at klinikere udtrykker støtte til fælles, økonomisk informerede nationale retningslinjer for brug af ny medicin. Men de kan blive sat i vanskelige situationer, hvis der ikke opnås faglig konsensus om behandlingsanbefalinger, eller hvis politiske og administrative beslutningstagere ikke er klar til at stå på mål for økonomiske prioriteringer.

Noget af det som kan udfordre implementeringen af nationale anbefalinger, er hvis klinikernes relation til patienter og pårørende sættes under pres. Eksempelvis kan der opstå mistillid, hvis patienter og pårørende ikke kan gennemskue, om et nej til behandling skyldes kliniske eller økonomiske hensyn.

Prioritering handler også om at afslutte behandling

I den offentlige debat om prioritering er der meget fokus på, hvem der kan få adgang til nye behandlinger. Prioritering handler imidlertid også om, hvordan man får afsluttet behandling. Her viser INFORMED-projektet, at der er væsentlige forskelle blandt danske hospitaler på, hvornår og hvordan behandling for lungekræft bliver afsluttet. Dette har implikationer for patienternes sidste tid og brugen af ressourcer i sundhedsvæsenet.

Projektet peger på en række forhold, der kan understøtte beslutninger om behandlingsstop: For det første gode rammer og anledning til at udveksle behandlings- og afslutningsbeslutninger i lægegruppen, og opmærksomhed på at inddrage sygeplejerskers observationer. For det andet den rette frekvens for konsultationer – jo sjældnere man ser patienten, jo sværere er det at fange en forværring af helbredet. Og for det tredje, at der findes gode og tilgængelige alternative tilbud til patienten, når behandlingen afsluttes. Her kan der være en frygt for at slippe patienten til et tilbud, der er ukvalificeret eller ikke modsvarer patientens behov.

Artikler

• Steffensen, M.B., Matzen, C.L. & Wadmann, S. 2022. Patient participation in priority setting: Co-existing participant roles, Social Science & Medicine, 294: 114713, 
• Wadmann, S., Hauge, A.M. & Navne, L.E. Good conduct in a context of rationing. A case study of how frontline professionals deal with distributive dilemmas of novel gene therapies, Sociology of Health & Illness (R&R)
• Hauge, A.M. (forthcoming) Diagnostic stratification – Molecular and economic configurations of lung cancer care. Sociology of Health and Illness
• Hauge, A.M. (2020). One last round of chemo? Insights from conversations between oncologists and lung cancer patients about prognosis and treatment decisions. Social Science & Medicine, 266, 113413. 
• Hauge, A.M & Lydiksen, N. Can we organize to curb overtreatment? Management lessons from a study of Danish hospitals’ use of cancer treatment close to patients’ death. Nordic Journal of Health Economics (submitted)

Se Sarah Wadmann og Amalie Martinus Hauges oplæg "Prioritering af ny medicin – fra Medicinråd til klinisk praksis" herunder