Specialeplanlægning

Case: Specialeplanlægning af brystkræftbehandling

I perioden mellem 2000 og 2011 blev antallet af afdelinger, der udfører operation for brystkræft, halveret.

Baseret på data fra forskellige danske registre viser projektet, at andelen af brystbevarende operationer er steget med knap 10 procentpoint som følge af centraliseringen. Udviklingen er drevet af, at de lukkede afdelinger udførte få brystbevarende operationer.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er også faldet fra 5 dage til godt 4 dage (et fald på 1,2 dag), mens der ikke er målbare effekter på reoperationer, ambulant behandling, brug af opioider eller patienternes dødelighed.

Der er ingen evidens for, at kvaliteten af brystkræftbehandlingen på de tilbageværende afdelinger er styrket yderligere af at de store afdelinger er blevet endnu større.

Case: Ny behandling af øjensygdommen våd AMD

I 2007 blev der introduceret en ny behandling til øjensygdommen våd AMD, den såkaldte anti-VEGF-terapi. Det skete med en national klinisk retningslinje og specialisering på få sygehusafdelinger i tre regioner. 

Den nye behandling har bevirket, at langt færre patienter i dag bliver blinde eller svagtseende pga. sygdommen – men INFORMED-projektet viser, at der var stor forskel på regionernes implementering, både når det gjaldt selve behandlingen, dens effekt og dens økonomi. Regionen med de laveste omkostninger pr. patient havde de dårligste behandlingsresultater, men regionen med de højest omkostninger havde ikke de bedste behandlingsresultater. På tværs af regionerne var der store udfordringer med kapacitetsbegrænsninger og personalemangel.

Den region, der opnåede de bedste behandlingsresultater, var kendetegnet ved tre forhold: For det første foretog man en tidlig og vedvarende udbygning af kapaciteten, som betød at man var parat til det store indryk af patienter, der ønskede behandlingen. For det andet foretog man en tidlig og øget uddelegering af opgaver fra speciallæger til specialuddannede sygeplejersker, både når det gjaldt vurdering og udførelse af behandling. Og for det tredje samlede man helt konkret diagnostikken og behandlingsopstarten i et besøg og sparede dermed tid og ressourcer.

INFORMED-projektet viser her, specialisering og kliniske retningslinjer ikke nødvendigvis sikrer ensartet behandling på tværs af landet, hvis der er store kapacitetsbegrænsninger. Det er essentielt, at de udpegede sygehusafdelinger er organisatorisk parate til at tage imod en stor patientgruppe, der venter på den nye behandling.

Hvad driver sundhedsydelserne?

INFORMED-projektet undersøger også, hvilke faktorer der driver sundhedsydelserne i perioden fra 2006 til 2018, hvor specialiseringerne fandt sted.

Projektet finder her, at udgiften er steget hurtigere for den enkelte ældre end den enkelte yngre patient, sådan at den aldersfordelte udgiftskurve er blevet stejlere (se figur). Den enkelte ældre patient er altså blevet dyrere for sundhedsvæsenet, men der er stor forskel på sygdomsgrupper: For ældre med hjertekar - og kræftsygdomme er kurven ikke blevet stejlere, mens den for ældre med kroniske sygdomme er blevet stejlere.