Behandling og beskyttelse af data
Vi passer godt på dine personlige oplysninger, så du kan trygt deltage i undersøgelsen uden at bekymre dig om, hvordan data bliver behandlet.
I PIAAC 2022-2023 indsamler vi kun personoplysninger til brug for en videnskabelig og statistisk undersøgelse. Undersøgelsens dataansvarlige er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsens databehandler er Danmarks Statistik, som også gennemfører undersøgelsen i samarbejde med VIVE.
De indsamlede oplysninger vil blive videregivet til forskere og analysemedarbejdere på VIVE samt til det internationale PIAAC-konsortium, der ledes af OECD og ETS (Educational Testing Service). Oplysningerne vil aldrig blive videregivet til formål, der er uforenelige med det oprindelige indsamlingsformål.
Alle oplysninger behandles fortroligt, og ingen enkeltpersoner vil kunne genkendes i formidlingen af projektet. Data vil blive opbevaret, indtil undersøgelsen om Kompetencer i Danmark er afsluttet, og herefter vil de blive arkiveret i henhold til gældende lov.
Læs mere om VIVEs privatlivspolitik, og kontakt vores databeskyttelsesrådgiver her:
https://www.vive.dk/da/om-vive/vives-privatlivspolitik/