Interview med Desmond O'Neill

Vil du starte med at introducere dig selv? Faglig baggrund, arbejde og emner, som du har arbejdet med i din karriere?

Jeg hedder Des O’Neill, jeg er geriatriker og akademisk underviser på et hospital, men også professor i medicinsk gerontologi på Trinity College Dublin. Mine særlige interesser med hensyn til forskning er ældre bilister og lægefaglig egnethed til at køre bil, hvilket også er grunden til, at jeg har mødt Anu (projektkoordinator for Mature) mange gange. Det andet område drejer sig om kulturel gerontologi, som er relateret til medicinsk humaniora. Det handler om, hvad kunst og humaniora kan fortælle os om menneskets vilkår; hvad de kan fortælle os om velbefindende, sygdom og bevægelser gennem sundhedssystemet. Det er, hvad jeg laver, og det er helt igennem fascinerende, da aldring er den mest givende tid i livet. Det er et privilegium og en fornøjelse at arbejde med mennesker, der har haft dette lange livsforløb. 

Hvad er dit seneste/igangværende projekt?

Mit nyeste projekt er et samarbejde med en gruppe arkitekter og designere om det, der hedder demensvenligt design, men det, vi virkelig forsøger at nå frem til, er inkluderende design, da det oprindelige koncept for universelt design var temmelig svagt med hensyn til blandt andet de kognitive og fysisk-sensoriske parametre. Vi har lavet en typologi over irske hospitaler, og vi har foretaget undersøgelser af hele hospitalsområdet, hvilket er det unikke ved disse undersøgelser. Vi kiggede på parkering og adgang og den slags, hvorfra vi udviklede et sæt retningslinjer. Jeg er også involveret i mange andre undersøgelser, men én, som især interesserer mig, handler om begrebet æstetisk afsavn og sundhedsrammer. En meget vigtig del af vores velvære og menneskelighed er vores kulturelle støtteforanstaltninger: om det er musik, billeder, film eller alt muligt andet. Vi har en tendens til at glemme det i hospitalsrammerne, men i Maslows behovspyramide er æstetik lige under selvrealisering, og er derfor meget vigtigt.

Hvordan er aldringsområdet i Irland?
 
Det er ret stærkt hvad angår geriatrisk medicin, relativt stærkt på gerontologisk sygepleje, men har sandsynligvis et mere beskedent output i social gerontologi, men det begynder at ændre sig. Det er også relativt småt på områderne aldringspsykologi og aldringsbiologi. Irland har været entusiastisk med hensyn til at tage de ældrevenlige byer og lokalsamfund til sig, så det er et igangværende projekt. Faktisk har WHO været geniale på dette punkt, fordi de indså, at der er mange mennesker, der står i kø bag sundhedsministeren og vil have en masse penge til ting, men at der med hensyn til ældrevenlige lokalsamfund ofte skal ret små pengesummer til for at gøre en stor forskel for ældre mennesker.

Hvad er din personlige holdning til befolkningsaldring?

Jeg glæder mig meget over det og synes, det er en kæmpe bonus, og en af ​​vores vigtigste udfordringer er at pille den negative diskurs fra hinanden og i stedet fejre aldringsbonussen. Jeg gør dette gennem metaforen om det sene livs kreativitet, men jeg taler også om ting som det økonomiske udbytte af højere levealder samt de bonusser vi får af tryggere ældre bilister. De er socialt bevidste, økologiske, stemmer i stort antal og har en stærkere tro på institutionerne end yngre mennesker. Det er en stor fordel, og ikke bare har færre ældre mennesker handicaps, men også forekomsten af demens er faldende i mange lande. For eksempel har der i Storbritannien i det sidste årti, på trods af en stigning på 11% i antallet af borgere over 65 år, været en nedgang i brugen af ​​plejehjemspladser.

Er der stadig noget, du mangler at undersøge? Et emne, der har brug for mere fokus?

Det, der interesserer mig mest, er at etablere den kulturelle gerontologi og den medicinske humaniora, som er meget central. For eksempel ville jeg være vild med, hvis en af ​​mine medicinstuderende skrev ph.d. om aldring og sygdom gennem en eller anden form for kunst. Mit andet interesseområde er seksualitet, som vi ikke taler ret meget om, selvom sensualitet og erotisk hukommelse er vigtigt gennem hele vores liv. Grunden til, at jeg er interesseret i det, er at der altid er potentielle vinduer og portaler til at kommunikere og dele sin menneskelighed med andre.

Jeg vil også gerne nævne, at jeg er imponeret over Mature-projektet, og på europæisk plan er vi meget imponerede over Danmark. Jeg synes, at her bliver lagt meget stor vægt på at inddrage ældre som værdifulde medlemmer af samfundet.