Efterværn

Når de unge fylder 18 år, ophører anbringelsen. Så skal de klare sig selv, medmindre de bliver tilbudt efterværn af kommunen.

Efterværn er støtte, der skal skabe grobund for en god overgang til voksenlivet. Det kan for eksempel være støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse eller finde et sted at bo. Efterværn kan blive givet, indtil den unge fylder 22.

Omkring halvdelen af tidligere anbragte unge får efterværn. En forudsætning for at få bevilliget efterværn er, at der er udsigt til en positiv udvikling i perioden med efterværn. Det er især unge, der klarer sig forholdsvis godt og er mindre sårbare end andre tidligere anbragte, som får efterværn. Det er unge, som er i uddannelse eller beskæftigelse, og som ikke har en psykiatrisk diagnose.

De unges ønsker

De unge, der får efterværn, oplever ikke altid støtten som en hjælp. De unge efterspørger en støtte uden udløbsdato, som tilpasses deres livssituation – også når den ændrer sig. VIVE har undersøgt de unges erfaring med efterværn, og undersøgelserne viser, at de unge mangler viden om deres rettigheder. Derudover kan det være svært for dem at gennemskue grundlaget for de beslutninger, som bliver truffet for deres liv.

De unge ønsker at blive inddraget i de beslutninger, der bliver truffet, og de har brug for at få en støtte, der tager udgangspunkt i deres konkrete behov. Konkret efterspørger de unge en støtte, som de kan regne med, og som ikke har en automatisk udløbsdato. Hvis deres livssituation ændrer sig, ønsker de, at kommunen tager højde for deres nye livssituation i beslutningen om støtte. Det er ikke altid tilfældet i dag. Nogle unge oplever for eksempel, at deres efterværn stopper, samtidig med at der sker store ændringer i deres liv, for eksempel når de begynder på en uddannelse og har brug for hjælp til at komme godt i gang.

10 fokuspunkter viser sig vigtige for, at de unge oplever støtten som en hjælp:

1. Den unge skal kunne se, at støtten faktisk er en hjælp.
2. Tilgængelig. Den unge skal have nem adgang til viden om rettigheder og relevant støtte.
3. Støtten skal løbende kunne tilpasses den unges behov og ønsker i forhold til omfang, indhold og varighed, og at der herunder åbnes op for definitionen af udvikling.
4. Beslutninger om støtte skal være til at forstå for den unge, og den unge skal vide, hvad støtten består af, og hvad der kan forventes af støtten.
5. Støtten skal tilpasses anden hjælp og støtte, som den unge modtager, således at forskellige systemer samarbejder og ikke modarbejder hinanden.
6. Støtten skal have fokus på at skabe og understøtte længerevarende trygge og fortrolige relationer.
7. Støtten skal være tilgængelig, når den unge har behov for hjælp.
8. Langsigtet og processuel. Støtten i overgangen til voksenlivet skal tidligt tænkes og italesættes som en integreret del af barnets/den unges liv.
9. Uden automatisk slutdato. Støtten skal tildeles og tilrettelægges ud fra den unges behov og ønsker og ikke efter bestemte tids- eller aldersintervaller.
10. Den unge skal kunne regne med, at støtten ikke pludselig skifter karakter eller pludselig afsluttes.

Pædagogtrætte unge siger nej til efterværn

En del vælger at sige nej tak til tilbuddet om efterværn. Det kan være unge, der er pædagogtrætte, og som glæder sig til at bestemme over deres eget liv.

Men selvom de glæder sig, er overgangen til voksenlivet særligt udfordrende for unge, der har været anbragt uden for hjemmet. De har ikke de samme ressourcer at trække på i deres netværk som andre unge, og de har ofte problemer med i bagagen, som gør det endnu vanskeligere at stå på egne ben.