Forældre

Forældre spiller en helt central rolle for børns opvækst. Det gælder alle forældre, også forældre til anbragte børn og unge. Disse forældre adskiller sig dog på mange måder fra andre forældre.

Relativt mange af forældrene har selv været anbragt som børn. Over halvdelen af mødrene havde ikke planlagt at blive gravide, og godt en fjerdedel var teenagere, da de fødte deres første barn.

Anbragte børn kommer overvejende fra brudte familier, og over halvdelen af børnene har mistet kontakten med en forælder. Forældrene har markant oftere end andre levet et liv præget af vold. I 40 procent af familierne var vold en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet.

Forældrene står i en dårlig social situation

Forældrene er dårligt stillet i forhold til uddannelse og indkomst. Tre fjerdele er på kontanthjælp eller førtidspension. De har helbredsmæssige problemer som langvarig sygdom, handicap eller psykiatriske lidelser. Næsten to tredjedele har en psykiatrisk diagnose.

Der er en markant overhyppighed af misbrugsproblemer, og en tredjedel af forældrene mener, at det store forbrug altid eller ofte har påvirket deres hverdag med barnet.

Forældre til børn, der bliver anbragt, mens barnet er helt lille, er generelt mere udsatte end forældre til børn, der bliver anbragt senere. Begge grupper står dog i en dårlig social situation sammenlignet med andre forældre.

Forældrenes evne til at samarbejde om anbringelsen og til at varetage deres rolle som forældre kan blive styrket, hvis de får den rette støtte. Serviceloven slår fast, at forældre til anbragte børn og unge skal tilbydes støtte under barnets anbringelse. I praksis er det dog kun halvdelen af forældrene, der modtager støtte.

Søger anerkendelse af kærlighed

De fleste anbragte børn og unge bliver ved med at have kontakt med deres forældre. Samarbejdet mellem forældre og sagsbehandlere har vist sig at være afgørende for kvaliteten af den kontakt, som børnene kan have med deres forældre.

Forskere fra VIVE har interviewet nogle af de mest udsatte forældre til anbragte børn. De kæmper ofte alene med stærke og modstridende følelser, der kan gøre det vanskeligt at håndtere anbringelsen og samarbejdet om den.

Når et barn bliver anbragt uden samtykke, oplever forældrene ofte, at deres rettigheder bliver krænket, og deres kærlighed devalueret. Det fører til en følelse af tab og vrede, og nogle mister tiltroen til systemet.

De oplever, at de ikke bliver involveret i vigtige beslutninger om deres børns liv. Det skaber vanskelige vilkår for samarbejdet.

Det er vigtigt for dem at opleve, at de er en del af deres børns hverdag. De ønsker at blive anerkendt som deres barns forældre, særligt at få anerkendt deres kærlighed til barnet. Hvis de oplever, at deres kærlighed bliver anerkendt, kan det skabe grobund for konstruktivt samarbejde.