Inddragelse

Inddragelse af børn og unge i egen sagsbehandling kan være afgørende for, at der kan blive skabt et godt forløb i anbringelsen. Både FN’s børnekonvention og serviceloven giver børn og unge ret til at blive hørt i deres egen sag. I 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget at oprette Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.

Barnet eller den unge skal holdes informeret om, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, hvorfor det skal ske, og hvad barnets egen rolle er. Kun på den måde får barnet mulighed for at dele sin egen holdning og få indflydelse.

Tillidsfuld relation til sagsbehandler er afgørende

En god og tillidsfuld relation til sagsbehandleren er ofte en forudsætning for inddragelse. En god relation til sagsbehandleren er nødvendig for, at barnet frit kan give sin mening til kende og dermed føle sig hørt.

Inddragelse kan være medvirkende til, at barnet føler sig værdsat, at selvtilliden bliver styrket, og det kan have en positiv indflydelse på andre forhold i livet. Indsatsen kan desuden blive mere effektiv. Der kan komme bedre sammenhæng i anbringelsen, hvis den også formes efter børnenes synspunkter, ønsker og forventninger.

Ved også at inddrage forældrene kan sagsbehandlere arbejde for, at forældrene bliver medspillere frem for modspillere. Det kommer barnet til gode, for så kommer det ikke i loyalitetskonflikter, hvis det engagerer sig og trives i anbringelsen.

Travl hverdag kan stå i vejen for inddragelse

I praksis er det dog langt fra enkelt at inddrage børn, unge og forældre. Inddragelse er blot ét af mange hensyn, som sagsbehandlere skal håndtere på samme tid, og hverdagen er ofte travl. Inddragelse er ofte tidskrævende. Desuden er der ofte hyppig udskiftning blandt sagsbehandlere. Det gør det sværere at opbygge en tillidsfuld relation.

VIVEs undersøgelser viser, at en stor del af de unge føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen. De har en god relation til deres sagsbehandler, føler sig godt informerede om, hvad der skal ske i deres sag, og oplever at have indflydelse. Der er dog også grupper af de unge, som oplever det modsatte.

Særligt de mest udsatte og udfordrede unge føler sig ikke inddraget. Det er unge, som trives dårligt psykisk, eller som har fået en psykiatrisk diagnose, og unge, der har et højt skolefravær, eller som modtager specialundervisning. Unge, der er anbragt i familiepleje, føler sig mere inddraget end unge, der er anbragt på institution.