Ældredatabasen

I 1997 blev forløbsundersøgelsen Ældredatabasen grundlagt af det daværende Socialforskningsinstitut sammen med en række samarbejdspartnere med det formål at skabe en dansk forløbsdatabase til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning på ældreområdet samt til udredningsopgaver til brug for den offentlige administration. Siden Ældredatabasens første bølge i 1997 har Socialforskningsinstituttet/SFI foretaget yderligere tre dataindsamlinger i henholdsvis 2002, 2007 og 2012, og senest har VIVE foretaget en femte dataindsamling i 2017. Ældredatabasen er i dag en guldgrube af oplysninger, som kan give et billede af nutidens og fremtidens ældre danskere.

Ældredatabasen gør det bl.a. muligt at lave analyser om:

• Forandringer hos en årgang, i takt med at personerne bliver ældre, altså aldersforandringer, der sker over tid inden for en given fødselsårgang (fx personer født i 1935, som følges, fra de er henholdsvis 62 til 82 år gamle)
• Forskelle mellem mennesker på samme alderstrin, som er fra forskellige fødselsårgange, såkaldte kohorteforskelle (fx 62-årige fra førkrigsgenerationen sammenlignet med 62-årige fra efterkrigsgenerationen)
• Forskelle mellem forskellige fødselsårgange på et givent tidpunkt – tværsnitsforskelle (fx 57-årige i 2017 sammenlignet med 97-årige i samme år).

Metode

Ældredatabasen indsamler interviewdata hvert femte år. Ud af 18.914 personer, som har besvaret eller delvist besvaret spørgeskemaet til Ældredatabasen, har 6.919 deltaget i én bølge, 4.684 har deltaget i to bølger, 3.443 har deltaget i tre bølger, 2.225 har deltaget i fire bølger, og 2.643 har deltaget i alle fem bølger og udgør således Ældredatabasens fulde panel.

Gå til vores temaside om Ældredatabasen for at lære mere.