Kontakt
’SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet’ er en forløbsundersøgelse, der følger mere end 62.000 børn fra spæd- og småbørnsalderen op til voksenlivet. Undersøgelsens datagrundlag dækker fem overordnede domæner: 1) barnets udvikling og trivsel, 2) forælder-barn relation og forældreadfærd, 3) forældrenes trivsel, 4) det daglige liv i hjemmet og 5) dagtilbud og pasning.
Metode
Der er gennemført to runder af SPOR i 2017-2018 og i 2019-2020. Første runde omfatter børn på 9 måneder, 2 år og 3 år, mens anden runde omfatter de nu 3-, 4- og 5-årige børn samt en ny kohorte af børn på 9 måneder. Børnene er sammenlignelige aldersmæssigt inden for hver kohorte. SPOR er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt begge barnets forældre. Damarks Statistik har gennemført selve dataindsamlingen.
SPOR-data kan bruges til at undersøge betydningen af forhold tidligt i barndommen. Dataene er særligt velegnet til effektstudier af specifikke forhold knyttet til fx dagtilbud eller støttende indsatser. Det skyldes 1) det store antal deltagende børn, 2) spørgeskemadata om forhold, der ikke er mulige at indsamle viden om blot gennem registre, 3) data fra både mor og far, 4) mulighed for at koble data med registerdata samt data fra andre undersøgelser, 5) et longitudinelt studiedesign, hvor de samme børn følges op gennem livet.
Gå til vores temaside om SPOR for at lære mere.
Målgruppe for undersøgelsen
- Forskere med interesse for børns udvikling og trivsel samt for børnenes forældre
- Ministerier, der har fokus på børn og familier
- Kommuner eller organisationer, der ønsker viden om (små) børn og deres familier
- Interessenter, der ønsker viden om/evaluering af effekten af fx sociale indsatser eller andre af de tilbud, småbørnsfamilier møder
- Praktikere, der arbejder med børn og familier, fx sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere.
År for undersøgelsesrunder
Der er gennemført to runder af SPOR i 2017-2018 og i 2019-2020.
Antal deltagere i undersøgelsen
Første runde omfatter 52.010 børn på 9 måneder, 2 år og 3 år, mens anden runde omfatter de nu 3-, 4- og 5-årige børn samt en ny kohorte af børn på 9 måneder. Samlet set følger undersøgelsen mere end 62.000 børn fra spæd- og småbørnsalderen op til voksenlivet.
Temaer i undersøgelsen
Undersøgelsen dækker fem overordnede domæner: 1) barnets udvikling og trivsel, 2) forælder-barn relation og forældreadfærd, 3) forældrenes trivsel, 4) det daglige liv i hjemmet og 5) dagtilbud og pasning.
Validerede måleinstrumenter
- Ages and Stages Questionnaires: Socio-emotional (ASQ:SE-2)
- SEAM – Familieskema
- Mother and Baby Interaction Scale (MABISC)
- 2-5 og 5-15 (de to subskalaer for henholdsvis sprogforståelse og talesprog i hvert skema)
- The Parental Stress Scale (PSS)
- WHO-5
- AUDIT-C.
Hvornår er næste undersøgelse planlagt?
VIVE planlægger at følge SPOR-børnene med jævne mellemrum indtil voksenalderen.
Læs mere
Igangværende undersøgelser baseret på forløbsdatene:
Andet:
- Rapport
VIVE udvikler prototype for indsats på tværs af sektorer i socialpsykiatrien
- Undersøgelse i gang
VIVE undersøger, hvordan kommunerne arbejder systematisk med værdighed i ældreplejen
- Rapport
Der er ingen simpel forklaring på det kønsopdelte arbejdsmarked
- Videnskabelig artikel
Samskabte recovery-kurser: hvorfor falder nogen fra? Eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer for frafald
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Rapport
Flere ældre skal deles om færre plejeboliger
- Nyhed
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer
- Undersøgelse i gang
Hvilke effekter har det forebyggende angstprogram FRIENDS på angstsymptomer hos børn og unge?
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Lovende resultater af kompetenceudvikling i engineering