Denne rapport er en systematisk forskningsoversigt over udenlandske erfaringer med adoption i forhold til anbringelse uden for hjemmet, fx familiepleje, institutionsanbringelse og hjemgivelse til de biologiske forældre.
Konklusionerne i rapporten er overraskende entydige: Adopterede børn klarer sig bedst på stort set alle fronter. De har en bedre fysisk udvikling og klarer sig bedre i diverse færdighedstest (fx IQ-test) end børn i andre foranstaltninger. Også deres adfærdsmæssige og mentale problemer er mindre end pleje- og institutionsanbragte børn. Dog er adoptionsalderen vigtig. Jo tidligere et barn adopteres, jo mere stabil og uproblematisk bliver relationen mellem barn og adoptivforældre.
Samtidig peger undersøgelserne på, at adoptioner med høj grad af åbenhed og kontakt mellem barn, adoptivforældrene og de biologiske forældre fungerer bedst. Hermed rokkes ved en udbredt forestilling om, at anonymitet er mest skånsomt for alle parter.
Konklusionerne i rapporten er overraskende entydige: Adopterede børn klarer sig bedst på stort set alle fronter. De har en bedre fysisk udvikling og klarer sig bedre i diverse færdighedstest (fx IQ-test) end børn i andre foranstaltninger. Også deres adfærdsmæssige og mentale problemer er mindre end pleje- og institutionsanbragte børn. Dog er adoptionsalderen vigtig. Jo tidligere et barn adopteres, jo mere stabil og uproblematisk bliver relationen mellem barn og adoptivforældre.
Samtidig peger undersøgelserne på, at adoptioner med høj grad af åbenhed og kontakt mellem barn, adoptivforældrene og de biologiske forældre fungerer bedst. Hermed rokkes ved en udbredt forestilling om, at anonymitet er mest skånsomt for alle parter.
Om denne udgivelse
Udgiver:
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd