Analyse af Kalundborg Kommunes folkeskoler

Kalundborg Kommune skal udarbejde en ny strategi for folkeskoleområdet. Kommunen ønsker i den sammenhæng en analyse af Kalundborg Kommunes folkeskoler, som skal understøtte strategien og pege på eventuelle udviklingsmuligheder, som strategien med fordel kan indeholde.

Folkeskolerne i Kalundborg Kommune har ifølge Undervisningsministeriets nationale målinger gennem en årrække været udfordret i forhold til at hæve elevernes faglige niveau, sænke elevfraværet og styrke elevernes trivsel.

Kalundborg Kommune ønsker blandt andet med en ny strategi for kommunens folkeskoler at komme bag om og vende udviklingen. VIVE er på denne baggrund blevet bedt om at gennemføre en analyse af folkeskolerne i Kalundborg Kommune.

Denne rapport giver en status på den faglige kvalitet, faglige ledelse og implementering af folkeskolereformen på Kalundborg Kommunes folkeskoler og peger på mulige udviklingspunkter, som Kalundborg Kommune kan tage med i sit videre arbejde med at udvikle deres strategi. Dette er den første af to rapporter om Kalundborg Kommunes folkeskoler.

Implementering af folkeskolereformen

Skolerne i Kalundborg synes at implementere reformens elementer i lidt højere grad end landets øvrige skoler, og lærere og pædagoger vurderer generelt, at reformelementerne fremmer elevernes læring.

De lærere og pædagoger, der er mest positive over for, om reformelementerne styrker elevernes læring, laver også i højere grad aktiviteter med eleverne, der indeholder reformelementer.

Generelt har den ledelsesmæssige understøttelse af reformen haft en positiv sammenhæng til læreres og pædagogers implementering af reformelementerne. Det betyder også, at lederne vurderer, at skolerne er godt i vej med at implementere de enkelte reformelementer.

Forskelle i oplevelsen af faglig kvalitet

De skoleledere, lærere og pædagoger, der oplever, at der på deres skole er en høj grad af fælles forståelse af faglig kvalitet, vurderer også, at niveauet af faglig kvalitet på skolen er højere, end de ledere, lærere og pædagoger, der ikke vurderer, at der er en fælles forståelse.

Det er især lederne, der i højere grad end pædagoger og lærere oplever, at der findes en fælles forståelse af faglig kvalitet på deres skole, og at niveauet af faglig kvalitet er højt. Der er desuden på tværs af skoler store forskelle i medarbejdernes vurderinger af, om der er en fælles forståelse af faglig kvalitet.

Kvaliteten af faglig sparring er svingende

Knap halvdelen af skolernes lærere og pædagoger vurderer, at muligheden for at få faglig sparring er mangelfuld – og kvaliteten af den faglige sparring er svingende. Lærere og pædagoger vurderer overordnet, at den faglige sparring er god og kvalificeret, når den kommer fra kollegaerne, men mindre god og kvalificeret, når skoleledere, vejledere eller kommunale ressourcepersoner varetager den faglige sparring.

De, der oplever systematisk faglig ledelse med et klart formål, er mere positive

Lærere og pædagoger vurderer generelt ikke, at observation og feedback samt klassekonferencer bidrager til at udvikle eleverne eller undervisningen. Men de lærere og pædagoger, der vurderer, at det foregår systematisk med et klart fagligt formål og ud fra fastsatte kriterier, vurderer i højere grad end deres kollegaer, at det bidrager til at udvikle eleverne og undervisningen.

Vurderinger og anbefalinger

• Der kan være behov for at arbejde mod en højere af grad af fælles forståelse af faglig kvalitet på skolerne, og mod at lederes, læreres og pædagogers arbejdsopgaver i højere grad understøtter den faglige kvalitet. Det kan være vigtigt at have opmærksomhed på medarbejdernes engagement og motivation og reducere tiden brugt på skole-hjem-samarbejdet, herunder specifikt elevsager.
• Der synes at være et behov for at øge mulighederne for, at lærere og pædagoger kan få faglig sparring. Både fra kollegaer, ledere og vejledere. Det er dog vigtigt, at den faglige ledelse foregår systematisk og har et fagligt indhold.
• Der kan være behov for mere faglig sparring på tværs af skoler i Kalundborg, særligt på de mindre skoler. Kommunen kunne med fordel tage initiativ til netværksmøder. Det er dog vigtigt, at møderne har et fagligt indhold og en reel værdi, og at det ikke blot bliver endnu et møde, som lederne skal deltage i. Der kan i øvrigt være behov for at kompetenceudvikle lederne.

Metoder

Undersøgelsen kombinerer en spørgeskemaundersøgelse til alle Kalundborg Kommunes skoleledere, lærere og pædagoger med fokusgruppeinterview med samtlige af kommunens skoleledere samt udvalgte afdelings- og viceskoleledere.