Kontakt
VIVE har udarbejdet et statusnotat med foreløbige analyser. Statusnotatet indkredser og diskuterer i kort form ligeledes en række videre perspektiver, som de første analyser af data peger i retning af.
Baggrunden for analysen er, at mange kommuner – herunder Rødovre Kommune - i disse år forsøger at styrke almenskolerne, herunder deres kapacitet til at forebygge behovet for segregeret specialundervisning. Det skal ske ved i højere grad at kunne tilgodese elevers støttebehov inden for almenskolens rammer. For at imødekomme det anvendes blandt andet mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning. Der arbejdes også med udvikling af skoleinterne indsatser og støtteformer samt kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i skolen.
Centrale elementer i Rødovre Kommunes nye organisering og strategi er bl.a. en præcisering af børne- og ungesynet, udvikling af en række forebyggende, foregribende og indgribende støtteindsatser på almenskoler-ne, etablering af såkaldte Pædagogiske Indsats Teams på skolerne og på tværs af skolerne samt en omlægning af kommunens tilbudsvifte og visitationspraksis.
Metode
Vi indsamler data gennem spørgeskema blandt lærere og pædagoger samt gennem interviews med skoleledere, lærere, pædagoger, elever og forældre. Derudover trækker vi også på data fra en landsdækkende evaluering af inklusion og specialpædagogisk støtte, som vi gennemfører for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilket giver mulighed for at analysere kommunens organiseringer og faglige strategi i komparativ belysning.
Om denne udgivelse
Rødovre Kommune
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd