Anbragte unges trivsel 2020

VIVE har for fjerde gang siden 2014 udført en undersøgelse af trivsel blandt anbragte unge. Undersøgelsen, der er bestilt af Social- og Ældreministeriet, har til formål at kortlægge anbragte unges trivsel på forskellige områder. Undersøgelsen berører derfor en bred vifte af temaer, herunder de unges hverdag på anbringelsesstedet, den mentale trivsel, skolegang, fritid, venskaber og relationer til familien. De fire trivselsmålinger giver en unik mulighed for at se på udviklingen i trivsel over tid.

Mange trives godt, men spektret er bredt

Som i de tre foregående trivselsundersøgelser blandt anbragte børn og unge viser analyserne for 2020, at mange anbragte unge generelt trives godt, der hvor de er anbragt. De føler sig hjemme og føler sig holdt af og støttet, der hvor de bor. Dette generelle faktum rummer yderpolerne for de unges trivsel. På den ene side står de anbragte unge, der har boet mange år på det samme anbringelsessted, og derfor generelt trives godt og er en integreret del af den familie eller det sted. På den anden side står de anbragte unge, som lige er blevet anbragt eller har skiftet anbringelsessted mange gange og derfor hverken føler sig trygge eller sikre på, hvad de kan forvente af deres anbringelse og deres fremtid.

Inddragelse i sagsbehandling

Lige knap halvdelen af de unge svarer i undersøgelsen, at de blev inddraget, inden beslutningen om det nuværende anbringelsessted blev truffet. Trods tidens fokus på lige netop dette emne er denne andel uændret over tid, når vi ser på gruppen af anbragte unge samlet. Nyanbragte unge føler sig dog i langt højere grad inddraget, hvilket peger i retning af, at de seneste års øgede fokus på inddragelse i egen sag og især omkring beslutning om anbringelsessted er ved at slå igennem.

Vækst i anbragte unge på FGU

Der har gennem en årrække også været fokus på anbragte unges skolegang. Andelen af anbragte unge med tilknytning til uddannelsessystemet er steget jævnt over årene 2014-2020, så 7 ud af 10 anbragte 17-årige i dag er i gang med en uddannelse. Her har den nyoprettede forberedende grunduddannelse, FGU, vist sig som et brugbart alternativ til de ordinære ungdomsuddannelser efter endt grundskole, hvor 1 ud af 5 anbragte unge nu er i gang med en forberedende uddannelse. I de foregående undersøgelser har det kun været knap hver 10. Tiden må vise, om denne uddannelse reelt forbereder og styrker de unge til senere at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Coronapandemien spiller ind på resultaterne

Der er dog flere af resultaterne i dette års trivselsundersøgelse, der skal læses i lyset af coronapandemien. Der er på flere områder signifikante ændringer i forhold til trivsel, fritid og risikoadfærd, som coronapandemien kan have forårsaget. Flere føler sig ensomme, færre dyrker sport og motion, samvær med søskende er for nedadgående, men de unge ryger og drikker mindre. Selvom der har været tendenser i den retning før coronapandemien, kan nedlukning og restriktioner have spillet en større negativ rolle og medvirket til, at anbragte unges trivsel har fået en ekstra tand i negativ retning.

Anbefalinger

Resultaterne fra denne trivselsmåling kan bruges i arbejdet med at sikre og forbedre en større stabilitet i unge anbragtes hverdag. Unge anbragte skal klædes på til at kunne klare overgangen til voksenlivet på egen hånd. Stabile og tydelige voksne, fokus på god social støtte og støtte til skolegang kan være med til at styrke de unges trivsel, selvværd og viljestyrke. Samtidig bør der være fokus på at støtte de unge i at få vekslet resultaterne af deres forberedende uddannelse til en kompetencegivende uddannelse.

Samtidig peger mange af resultaterne på, at en række særligt udsatte grupper blandt anbragte unge har behov for øget fokus eller en særlig indsats. Anbragte piger, institutionsanbragte og unge, der er anbragt inden for det seneste år, er særligt udsatte grupper, der oplever dårligere trivsel på en lang række områder end andre anbragte unge. Hvis vi skal lykkes med at sikre dem en god overgang til voksenlivet, skal der sættes yderligere fokus på at sikre deres trivsel i hverdagen og anbringelsen.

Metode

Konklusionerne om anbragte unges trivsel bygger på spørgeskemabesvarelser indsamlet i efteråret 2020 blandt 15- og 17-årige anbragte unge. Grundet coronapandemien er datagrundlaget for dette års trivselsundersøgelse kun baseret på de unges besvarelser, hvor de tre foregående trivselsundersøgelser bygger på 11-, 13-, 15- og 17-åriges besvarelser. Sammenligning over tid fra 2014 til 2020 sker derfor kun for 15- og 17-årige anbragte. For at opveje den aldersstratificerede stikprøve og et skævt bortfald i forhold til køn og anbringelsessted er alle resultater vægtet i forhold til alder, køn og/eller anbringelsessted.