Atypiske beskæftigelsesformer

Øget hjemmearbejde, digitalisering og ikke mindst nye og atypiske beskæftigelsesformer skaber i disse år hastige forandringer på arbejdsmarkedet.
Omkring en tredjedel af den danske arbejdsstyrke arbejder under atypiske beskæftigelsesformer, peger opgørelser på. De atypiske beskæftigelsesformer adskiller sig fra såkaldt standardiserede beskæftigelsesrelationer, hvor folk arbejder fuld tid (over 30 timer) hos én arbejdsgiver og uden slutdato på ansættelsen.

TrygFonden har bedt VIVE undersøge, hvad der findes af viden om atypiske beskæftigelsesformer og andre nyere tendenser på arbejdsmarkedet. Målet er afdække huller i den eksisterende viden, og fokus for undersøgelsen er arbejdstagernes oplevelse af tryghed ved den atypiske beskæftigelse.

Undersøgelsen omhandler følgende atypiske beskæftigelsesformer:

• Marginale deltidsansættelser, det vil sige under 15 timer om ugen
• Tidsbegrænsende ansættelser
• Såkaldte nultimerskontrakter uden garantier for timetal
• Platforms- og freelancearbejde formidlet via digitale platforme.

Resultater

De atypiske beskæftigelsesformer kan potentielt have både positive og negative konsekvenser for den enkelte arbejdstager.

Muligheder for mere fleksibilitet og selvbestemmelse…

På den ene siden kan atypiske beskæftigelsesformer give den enkelte mulighed for at prioritere sit liv anderledes, end hvis man er traditionelt fuldtidsansat. Man kan for eksempel selv bestemme, hvornår eller hvor meget man vil arbejde, og dermed kan man lettere forene arbejdslivet med andre aktiviteter, man gerne vil bruge tid på.

… men også mere usikkerhed

På den anden side kan atypiske beskæftigelsesformer være forbundet med usikkerhed i forhold til både ansættelse og økonomi og dermed skabe utryghed i arbejdslivet. Et frivilligt valg af atypisk beskæftigelse som en midlertidig foranstaltning kan desuden blive ufrivilligt permanent. Dertil kommer, at disse beskæftigelsesformer kan opleves som eksempelvis ringe jobkvalitet og udviklingsmuligheder.

Vanskeligt at følge de nyeste beskæftigelsesformer

Undersøgelsen viser, at mangel på datakilder sætter begrænsninger for forskning i atypiske beskæftigelsesformer.
I dag er det kun muligt at følge udviklingen i nogle atypiske beskæftigelsesformer. Det gælder længerevarende og marginalt deltidsarbejde, tidsbegrænsede ansættelser, ansættelser i vikarbureauer og soloselvstændige.

Når det gælder nultimerskontrakter, platformsarbejde og nye former for freelancearbejde, hvor forskellige atypiske beskæftigelser kombineres, er det vanskeligere at finde tilgængelige datakilder, der gør det muligt at følgende udviklingen. Dermed er det også vanskeligt at kortlægge, hvem disse arbejdstagere er, og hvilke sektorer eller brancher de arbejder i.

Metode

Undersøgelsen bygger på en søgning i litteratur fra 2015 og frem, som omhandler atypiske beskæftigelsesformer. Litteratursøgningen resulterede i cirka 600 kilder. Af disse opfyldte cirka 200 en række opstillede kriterier for at skitsere eksisterende viden og afdække videnshuller om atypisk beskæftigelse om utryghed.