Barnløshed og familieform i det sene voksenliv

Baggrund

En af de største og mest debatterede familiedemografiske ændringer er udviklingen i barnløshed. Der tegner sig et billede af, at der fremover vil være flere ældre danskere, som ikke har børn. Forskning har vist, at barnløse ældre har smallere sociale netværk og i visse situationer er mere afhængige af den formelle pleje og hjælp, fordi de ikke har børn til at hjælpe dem. Der findes dog meget lidt viden om, hvorvidt det at have børn er forudsætning for et godt ældreliv. Denne rapport er således en af de første større undersøgelser på området. Den ser på, hvordan personer på 52 år eller derover med og uden børn trives og engagerer sig i sociale aktiviteter, og hvordan de oplever den sociale støtte fra deres omgivelser.

Resultater

I rapporten fremgår det, at der er store kønsforskelle, når det gælder socioøkonomiske karakteristika hos ældre uden børn. Mens barnløse kvinder oftere har lange videregående uddannelser og højere indkomst end kvinder med børn, så er det modsat hos mændene. Her har fædrene oftest en lang videregående uddannelse og høj indkomst, mens mændene uden børn – og særligt de mænd, der heller ikke har en partner – sjældent ligger øverst på lønstigen. Samlet set tyder disse forskelle på, at der er en vis selektion i, hvem der har og ikke har børn – og at denne er forskellig for mænd og kvinder. 

Resultaterne tegner et billede af, at barnløse kvinder ofte har fokuseret på uddannelse og karriere i stedet for familie. Især blandt de ældste kvinder kan barnløsheden have været en forudsætning for, at de har kunnet uddanne sig og deltage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Dette mønster ses ikke hos mændene, som ofte både har karriere og familie. Det kan skyldes, at mænd i højere grad har kunnet dyrke karriere trods (eller nogen gange endda i kraft af) familien. Men forklaringen kan også ligge i, at mændene nederst i uddannelseshierarkiet er knap så attraktive ægtemænd i kvindernes øjne. Resultaterne viser nemlig, at mange af de mænd, der ikke har børn (og partner), har lavere uddannelsesniveau og måske er mere sårbare både fysisk, socialt og psykisk. For eksempel oplever aleneboende barnløse ældre mænd den laveste grad af social støtte fra deres omgivelser, og flere har ikke nogen, der er parat til at lytte, når de har behov for at snakke. 

Et andet af rapportens hovedresultater er, at det at have en partner spiller en stor rolle i forhold til trivsel og ensomhed. Ældre mænd og kvinder, der bor alene, er de mest sårbare i forhold til fysisk, psykisk og social trivsel – uanset om de har børn elle ej. De aleneboende ældre uden børn er dog allerdårligst stillet socialt. 

Trivsel og sociale forhold blandt 52-97-årige danskere med og uden børn:

• 10 % af de ældre har ingen børn.
• 18 % af mændene uden børn, der bor alene, er ensomme. Det gælder 14 % af kvinderne i samme situation. 
• 3 % af mændene med børn og partner er ensomme. Blandt kvinderne med børn og partner er 4 % ensomme. 
• 32 % af de ældre med børn, der bor alene, har en partner eller kæreste. Blandt de ældre uden børn, der bor alene, er det 18 %, der har en kæreste eller partner.
• 42 % af kvinderne, som ikke har børn og bor alene, har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det gælder 21 %r af mændene i samme situation. 
• 45 % af mændene med partner og børn har en årlig bruttoindkomst på 400.000 kr. eller derover. Blandt kvinderne er det 25 %. 
  

Rapporten indeholder flere tal, der beskriver trivsel, sociale og socioøkonomiske forhold blandt ældre mænd og kvinder med og uden børn i Danmark. 

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af analyser på Ældredatabasens datamateriale fra 2017. Ældredatabasen er en database, som indeholder informationer om danske ældres levekår, helbred, livstil og sociale relationer. Informationerne er indsamlet hvert femte år siden 1997, og tallene i denne analyse stammer fra femte og seneste ”bølge” af indsamlet data, som bygger på spørgeskemaer blandt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år.