Basale færdigheders betydning for beskæftigelse

Det danske arbejdsmarked har siden 1990’erne udviklet sig med en stigende jobpolarisering. Andelen af job til gennemsnitlige lønninger er faldet, mens andelen af job, som aflønnes med en lav eller høj løn er steget. Voksne, der har grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er især ramt af denne jobpolarisering, og dele af denne gruppe er de senere år blevet mindre arbejdsmarkedsparate. Denne rapport belyser, hvad gruppens basale færdigheder i læsning, regning og IKT-færdigheder (evnen til problemløsning med it) betyder for gruppens beskæftigelsessituation. Rapporten er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og VIVE.

Gode basale færdigheder giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

Rapporten viser, at 3 ud af 4 med arbejdsfunktioner på middelniveau ikke har en videregående uddannelse. Netop jobbene på middelniveau er dem, der i nogle tilfælde er forsvundet ud af det danske arbejdsmarked som følge af jobpolariseringen, og vores resultater viser, at basale færdigheder har relativt stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau. Relativt gode basale færdigheder gør lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau i bedre stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, der er under forandring, altså arbejdsfunktioner med rutinepræget indhold eller arbejdsfunktioner, som er i risiko for at blive flyttet til udlandet.

IKT-færdigheder er vigtige for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet

Rapportens viser også, at et minimum af færdigheder inden for læsning og IKT og brugen af IKT-færdigheder i hverdagen spiller en stor rolle for, om målgruppen kan opretholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Især mangel på IKT-færdigheder ser ud til at være en markant risikofaktor for, at personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse mere permanent får en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi finder også, at især IKT-færdigheder har større betydning for målgruppens grad af arbejdsmarkedstilknytning, end de har for personer med videregående uddannelse.

Lavt niveau af basale færdigheder kan gå ud over jobsøgning

Endelig viser vores risikoanalyser, at der er en stærk sammenhæng mellem brug af basale færdigheder i hverdagen og antallet af forskellige metoder, som de ledige i målgruppen bruger til at søge job. Det indikerer, at mangel på basale færdigheder kan begrænse antallet af job, de ledige borgere uden videregående uddannelse søger, og dermed gøre det vanskeligere for disse ledige at finde et arbejde.

Metode

Vi har koblet oplysninger om færdigheder fra OECD’s PIAAC-undersøgelse med registerdata. De afrapporterede resultater er baseret på vægtede kvantitative analyser og er derfor repræsentative for de undersøgte grupper af arbejdstagere i Danmark.